Vi bruger cookies på oresunddirekt.dk På oresunddirekt.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker dig videre på oresunddirekt.dk accepterer du samtidig vores cookie- og privatlivspolitik.

Læs mere

Medicin og pillepas når du rejser til Sverige

Et pillepas er en medicinattest (Schengen-attest), der skal medbringes, hvis man rejser til en række europæiske lande og skal have medicin med, som indeholder euforiserende stoffer.

Formålet med pillepasset er at etablere en ordning, der gør det let for rejsende at dokumentere deres ret til at medbringe lægemidler med euforiserende stoffer på rejser.

 

Medicinpasset udstedes med en gyldighed på højst 30 dage, er gratis og fås på apotekerne. Det er nødvendigt, at du tager dit pas med på apoteket for at få attesten.

En attest må kun omfatte ét lægemiddel.

Apoteket kan vejlede dig om pillepas 

Der findes ikke én samlet liste over, hvilke lægemidler med euforiserende stoffer det kan være relevant at medbringe attest for, men kan du læse mere om, hvilke euforiserende stoffer, der er optaget i FN’s narkotikakonventioner på Sundheds- og ældreministeriets hjemmeside.

Desuden vil apoteket, hvor pillepasset udstedes, være i stand til at vejlede dig. Under alle omstændigheder udstedes der en attest, såfremt borgeren ønsker det, når der er tvivl om, hvorvidt lægemidlet kræver attest i rejselandet.

 

Selv om et lægemiddel indeholder et euforiserende stof i mindre mængde, betyder det ikke nødvendigvis, at der ved en eventuel kontrol i rejselandet vil blive stillet krav om, at den rejsende har en attest med. For eksempel behøver man ikke et pillepas for at medbringe astmamedicin, gigtmedicin, hjertemedicin m.v. Det er dog vigtigt at have et pillepas, hvis man medbringer en type medicin, der forhandles på det illegale marked pga. et stort indhold af euforiserende stoffer, som f.eks. sovemedicin eller stærke smertestillende midler der indeholder morfin el.lign.

Vil du vide mere om medicinpas?

 

Læs også vores artikler herunder: