Ti år med grænsekontrol: sådan påvirker det Øresundspendlerne

Foto: Photo News Øresund - Johan Wessman

Den 12. november 2025 er det præcis ti år siden, at Sverige indførte midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser – herunder ved tog-, bus- og færgeforbindelser fra Danmark.

Grænsekontrollen blev indført midt under flygtningekrisen i 2015 og har siden været forlænget seks måneder ad gangen. De officielle begrundelser spænder i dag fra kontrol med asylmodtagelse til forebyggelse af terror, bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og smittebeskyttelse under coronapandemien.

Kontrollen blev oprindeligt indført på stationen Hyllie nær Malmø og ved færgelejer i Skåne. 
Sidenhen blev transportører i en periode pålagt ansvar for at kontrollere ID på passagerer, allerede inden rejsen til Sverige begyndte. Det medførte bl.a. surrealistiske scener på Kastrup station, hvor alle skulle ud af togene, gennem et metalhegn med paskontrol, ud på stationen og ind i togene igen – til stor gene for de rejsende. 
 
Selv om kontrollen i dag primært foregår som stikprøver, indebærer den fortsat, at togene holder fire minutter ekstra ved Hyllie station, hvor svensk politi gennemfører lejlighedsvise kontroller. Det er en rutine, som de fleste pendlere efterhånden er vant til – men som stadig medfører en forsinkelse i en ellers effektiv transportkorridor mellem Danmark og Sverige. 
 
De danske grænser har også i perioder været underlagt stikprøvekontrol på rejsende fra Sverige, senest i 2023, hvor myndighederne midlertidigt skærpede kontrollen efter en forhøjet trusselsvurdering. 

Hvad betyder grænsekontrollen for pendlerne?

For pendlerne i Øresundsregionen har de mange forlængelser haft konkrete konsekvenser: Rejsetiderne blev længere, og for nogle har det gjort det vanskeligere at arbejde eller samarbejde på tværs af grænsen.

I Øresunddirekt arbejder vi for at gøre det lettere at bo, arbejde, studere og drive virksomhed på tværs af Øresund – og for at mindske de barrierer, der kan opstå i den forbindelse. Vi hører ofte fra vores brugere, at grænsekontrollen er en lavpraktisk hindring for den frie bevægelighed, som ellers er en vigtig forudsætning for et fælles arbejdsmarked i regionen.

Set i et større perspektiv er udviklingen et tegn på, at fri bevægelighed – som oprindeligt var hjørnestenen i Schengen-aftalen – i praksis er blevet udfordret. Ifølge analyser risikerer de interne grænsekontroller at blive “det nye normale”.

Tiåret er derfor en anledning til at stoppe op og overveje, hvad de mange års kontroller har betydet – både for den daglige mobilitet og for det fælles arbejdsmarked i Øresundsregionen.

Det er ikke et jubilæum med flag og konfetti, men et tidspunkt til refleksion over, hvor langt vi er kommet, og hvordan regionen bedst kan sikre smidig mobilitet og samarbejde fremover.

 Foto: Photo News Øresund - Johan Wessman