Flere tredjelandsstatsborgere mangler svensk arbejdstilladelse
Personer, der ikke er statsborgere i et EU/EES-land, skal have en arbejdstilladelse for at arbejde i Sverige. Dette gælder også for personer, der har bopæl i Danmark. Du har altså ikke automatisk arbejdstilladelse i Sverige, hvis du er tredjelandsstatsborger og har opholdstilladelse i Danmark.
Pga. arbejdsmangel i både Skåne og København, har Øresunddirekt oplevet mange tilfælde, hvor manglende viden om arbejdstilladelse har medført udfordringer for både arbejdstager og arbejdsgiver.
Svenske myndigheder kontrollerer kontinuerligt retten til at arbejde i Sverige. Konsekvenserne for at arbejde i et land uden arbejdstilladelse kan blive omfattende, både i det land, som man arbejder i og i det land, hvor man bor.
Også virksomheden, som ansætter en statsborger fra en land uden for EU/EES, kan møde straffe - ofte i form af bøder.
EU/EES-statsborgere, heriblandt fra Sverige og Danmark, kan til gengæld altid frit arbejde i andre EU/EES-lande.
Du kan blive klogere på at søge om arbejdstilladelse i Sverige i vores artikel "Arbejdstilladelse i Sverige".
Læs mere om arbejdstilladelse i Sverige
Obs.: Den 1. juni 2022 blev der indført nye regler om arbejdstilladelse i Sverige. Læs mere på Migrationsverkets hjemmeside.
Læs mere om nye regler for arbejdstilladelse i Sverige hos migrationsverket.se