Fornyelse af dansk eller svensk kørekort

Har du et svensk kørekort og er folkeregistreret i Sverige, får du automatisk en påmindelse fra Transportsstyrelsen, når kørekortet skal fornyes. Har du et dansk kørekort og er bosat i Sverige, skal du selv kontakte Transportstyrelsen, når gyldighedsperioden for dit dit danske kørekort udløber.

Svensk kørekort fornyes hvert tiende år

Hvert tiende år skal dit svenske kørekort fornyes. Kørekortet skal også fornyes, hvis du for eksempel ændrer dit navn. Har du et svensk kørekort og er bosat i Sverige, vil du automatisk modtage en blanket fra Transportstyrelsen i god tid, før dit gamle kørekort udløber. Hvis ikke du har modtaget blanketten en måned før, dit gamle kørekort udløber, bør du kontakte Transportstyrelsen.

Hvis du har mistet eller fået dit kørekort stjålet, skal du også melde dette til Transportstyrelsen og det svenske politi.

Det koster ca. 250 SEK at forny dit svenske kørekort. 

Ombytte eller forny dit danske kørekort i Sverige når gyldighedstiden udløber

Hvis du er bosat i Sverige, må du godt bruge dit danske kørekort indtil gyldighedstiden udløber. Ifølge EU-lovgivningen må du kun have ét EU-kørekort. Hvis dit kørekort bliver stjålet, beskadiget, udløber eller mister det, kan du forny eller ombytte det i det land, du har bopæl i.

 

Hvis du gerne vil ombytte dit danske kørekort til svensk, skal du kunne dokumentere, at du har fast bopæl i Sverige, dit danske kørekort er gyldigt, og du kan opfylde betingelserne for at få et svensk kørekort.

 

Hvis dit danske kørekort udløber, og du fast bopæl i Sverige, bør du fornye det i Sverige. Dit kørekort kan ikke fornyes, hvis det blandt andet er blevet annulleret i det EU-land, der har udstedt det. For at udskifte dit danske kørekort med et svensk, skal du:

Hvis du har mistet dit danske kørekort, kan du kontakte Rigspolitiet for at få en bekræftelse på, at dit kørekort er udstedt i Danmark:


Rigspolitiet
Nationalt Færdselscenter
Pas og Kørekort
Polititorvet 14
1780 København V

Tlf: 45156390
Fax: 45150176
Mail: pol-paskorekort@politi.dk

 

Læs også vores artikler herunder: