Rejse med kæledyr til eller via Sverige
Når du rejser til eller via Sverige med hund, kat eller andre kæledyr, gælder der særlige regler. Her får du overblik over, hvad du skal have styr på før afrejsen.
Rejse med hund og kat
Hvis du skal rejse med hund eller kat til/fra Bornholm via Sverige, skal du opfylde de samme krav, som gælder ved rejser til Sverige og andre EU-lande.
Det betyder, at din hund eller kat skal:
- være ID-mærket
- have et gyldigt pas
- være rabiesvaccineret
- registreres hos det svenske toldvæsen
Læs om ID-mærkning af kæledyr hos Fødevarestyrelsen
Læs om at rejse med kæledyr hos Fødevarestyrelsen
Anmeld at du rejser til Sverige med hund eller kat hos Tullverket
Rejse med hvalpe og killinger
Der gælder særlige regler for hvalpe og killinger. Du må ikke indføre dyr, der er under tre måneder gamle, til Sverige. Reglerne ændres løbende, så tjek altid de nyeste krav hos det svenske Jordbruksverket.
Hold dig opdateret hos Jordbruksverket
Rejse med andre kæledyr
Rejser du med fx kanin, gnaver eller tam ilder, gælder der andre regler. Du kan læse alt om kravene i Fødevarestyrelsens rejsevejledning om kæledyr – både ved indrejse til og udrejse fra Danmark.
Læs om at rejse med kæledyr hos Fødevarestyrelsen
Når du rejser med dit kæledyr til Sverige, kan du se på Jordbruksverkets hjemmeside, hvilke betingelser der gælder ved indrejse med andre kæledyr.
Læs om at rejse med "ovanliga sällskapsdjur" hos Jordbruksverket
Hvis du rejser med kæledyr i tog eller med færge
Det er op til tog- og færgeselskaberne, om de tillader rejsende at medbringe kæledyr og hvilke retningslinjer, der skal følges. Tjek derfor selskabets retningslinjer, inden du booker en rejse med dit kæledyr.
Læs "Du må gerne medbringe din hund eller kæledyr" hos DSB
Læs "Resa med husdjur" hos Skånetrafiken
Fandt du denne information relevant?
Vil du uddybe dit svar?
Rejse til Bornholm via Sverige?
Vi giver dig et overblik over en række administrative procedurer og regler i forbindelse med din rejse til Bornholm via Sverige.