Ny rapport: Grænsekontrollen koster milliarder og hæmmer mobiliteten i Øresundsregionen
Sveriges grænsekontrol har minimal effekt, men store omkostninger. En ny rapport dokumenterer milliardtab, massive forsinkelser i togtrafikken og juridiske problemer i forhold til EU-reglerne.
Siden Sverige indførte midlertidig grænsekontrol i 2015, har kontrollen haft store konsekvenser for både borgere, virksomheder og den samlede mobilitet i Øresundsregionen.
En ny rapport fra Greater Copenhagen viser nu, at kontrollen er dyr, ineffektiv og påvirker et arbejdsmarked, der ellers er tæt forbundet på tværs af Sundet.
Det koster grænsekontrollen
Rapporten viser, at grænsekontrollen har meget lille effekt i forhold til formålet, men store konsekvenser for mobiliteten. I 2025 manglede kun 0,03 procent af de kontrollerede – altså 3 ud af 10.000 – gyldigt ID. Det betyder, at næsten alle rejsende bliver stoppet uden, at kontrollen fører til relevante fund.
Kontrollen ved Hyllie station fungerer samtidig som en direkte flaskehals for togtrafikken mellem Danmark og Sverige. De ekstra minutter, hvert tog skal holde, betyder, at rejsende samlet sidder 510.000 timer for længe i toget om året. Det svarer til næsten 65.000 arbejdsdage og giver en årlig samfundsøkonomisk omkostning på 47 mio. svenske kroner – alene for den tabte tid i togene.
Når man ser på de bredere økonomiske konsekvenser, peger flere uafhængige analyser i samme retning: Grænsekontrollen er dyr for både pendlere og samfund. En af de mest citerede beregninger kommer fra Oxford Research (2016), som vurderer, at de årlige samfundsøkonomiske tab ligger omkring 1,5 mia. svenske kroner. Det skyldes blandt andet længere rejsetid, lavere arbejdsmarkedsintegration og højere transportomkostninger.
Analyser fra Sydsvenska Handelskammaren og Københavns Universitet understøtter de estamat.

Juridiske udfordringer
Rapporten rejser også alvorlige juridiske spørgsmål om de svenske grænsekontroller. Ifølge Joakim Zander, jurist og ekspert i EU-handelsret, er kontrollerne med stor sandsynlighed ulovlige efter EU-retten. Han peger på, at Sverige har haft indre grænsekontrol siden 2015 – langt over den maksimale toårige periode, som kun kan bruges i helt ekstraordinære situationer. Samtidig kræver Schengenaftalen, at der foreligger nye, tydelige trusler, før en kontrol kan indføres eller forlænges.
Zander vurderer, at kontrollerne både er uproportionelle og i strid mod EU-lovgivningen: “Sveriges regering omgår tydeligt lovgivningen og dermed hele formålet med Schengenområdet og den frie bevægelighed i EU,” siger han.
Greater Copenhagen opfordrer derfor Sverige til at afskaffe den midlertidige indre grænsekontrol og i stedet drøfte mere effektive og målrettede løsninger. Det ligger i tråd med den fælles erklæring, som de danske og svenske statsministre underskrev i sommer i forbindelse med Øresundsbroens 25-års jubilæum. Her erklærede begge lande sig åbne for at finde bedre modeller for grænsekontrol og mobilitet i Øresundsregionen.