Arbejdskultur i Sverige og Danmark: Konsensus eller kontant besked?
Danskere og svenskere ligner hinanden på mange måder. Alligevel oplever mange, der arbejder over Øresund, tydelige forskelle i arbejdskulturen. Her får du et hurtigt overblik over de vigtigste forskelle – og hvordan du undgår misforståelser.
Stereotyper om svenskere og danskere
Billedet af svenskere som langsomme og forsigtige og danskere som hurtige og brutalt direkte dukker ofte op. Der kan være et gran af sandhed i det, men det er en generalisering – ikke det fulde billede.
Begge lande har flade organisationer, en uformel tone og høj tillid, men vi træffer beslutninger og taler sammen på forskellige måder i arbejdssituationer.
Forskellene bliver især tydelige, når et projekt er under pres, når der skal gives kritik, eller når tempoet stiger.
Typisk svensk: Konsensus og “alle skal med”
Svensk arbejdskultur beskrives ofte som konsensusorienteret. Før man træffer en beslutning, vil man gerne forankre den på alle niveauer og involvere kolleger, så alle føler sig hørt.
For en dansker kan det virke omstændeligt. For mange svenskere er det derimod en måde at undgå konflikter og skabe stabilitet på længere sigt.
Samtidig er der en stærk svensk norm om ikke at fylde for meget. Hvis man fremhæver sig selv for meget, kan det skabe modstand – også i flade organisationer.
Resultatet er ofte en lyttende lederrolle, meget dialog og nogle gange længere beslutningsprocesser. Til gengæld er der ofte stærk opbakning, når beslutningen først er taget.
Typisk dansk: Tempo, tydelighed og fritid
Dansk arbejdskultur beskrives ofte som mere handlingsorienteret end den svenske. Når retningen er sat, går man hurtigt fra ord til handling og justerer undervejs. For en svensker kan det føles, som om projekter starter, før alt er tænkt helt igennem. Omvendt kan danskere opleve svenskere som tøvende og langsomme i starten.
Den danske tone er ofte uformel med humor og ret direkte feedback. Kommentarer, der kan virke hårde i Sverige, er ikke nødvendigvis ment sådan. De handler typisk om effektivitet og tydelighed.
Til gengæld forventer danskerne fokus og tempo i arbejdstiden, men når arbejdsdagen er slut, holder de fleste helt fri – aftenmails er mindre almindelige end i Sverige.
Sådan mærkes det i hverdagen
Forskellene bliver tydelige i møder. I Sverige kan “Vi skal måske lige tænke lidt mere over det” betyde, at beslutningen slet ikke er klar endnu. I Danmark kan man i samme situation opleve, at det er nok til at gå i gang og prøve sig frem.
Svenskere pakker ofte kritik mere ind, mens danskere oftere siger direkte, hvad der fungerer – og hvad der ikke gør.
Åbenhed om løn og beslutninger
På overfladen er både den svenske og den danske arbejdsmarkedskultur præget af høj grad af gennemsigtighed med stærke fagforeninger, overenskomster og tydelige regler. Men kulturen omkring åbenhed er mere forskellig, end mange tror.
I Sverige findes en stærk tradition for offentlighed – tanken om, at information som udgangspunkt skal være tilgængelig. Det præger alt fra myndigheders sagsbehandling til måden, man taler om vilkår på jobbet.
Det gælder for eksempel løn. I Sverige er det relativt accepteret at tale om løn, og for offentligt ansatte kan oplysninger i mange tilfælde findes via offentlighedsprincippet.
I Danmark er løn i langt højere grad en privat sag, og det er usædvanligt, at man åbent fortæller, hvad man tjener – selv blandt kolleger på samme arbejdsplads.
Den svenske åbenhed afspejler sig også i måden, beslutninger bliver kommunikeret på. Der er ofte en forventning om skriftlige oplæg og dokumentation, så man kan gå tilbage og se, hvordan en beslutning er blevet til.
I Danmark kan processen virke mere uformel og mundtlig, og der er mindre fokus på, at alle trin skal kunne følges efterfølgende. For svenskere kan det virke lidt lukket, mens danskere ikke nødvendigvis oplever det som mangel på transparens – bare mere pragmatisk.
Råd til dig, der arbejder over Øresund
Når man arbejder på tværs af Øresund, kan små forskelle i arbejdskultur hurtigt føre til misforståelser. Her er tre enkle råd, der kan gøre samarbejdet lettere.
Tag ikke alt personligt
En svensker, der vil have flere møder og mere forberedelse, er ikke nødvendigvis forsigtig – personen prøver at skabe forankring.
En dansker, der siger direkte, at noget ikke fungerer, er ikke nødvendigvis uhøflig – personen forsøger at være tydelig og effektiv.
Tal om forventninger
Afstem forventninger til tempo, tilgængelighed uden for arbejdstiden og beslutningsprocesser i projektet.
Som dansker i Sverige kan det for eksempel være en fordel at være tydelig om, hvad der er besluttet, og hvad der stadig er til diskussion. Som svensker i Danmark kan det omvendt være en god idé at acceptere, at ikke alle har lyst til at tale om løn eller arbejdsvilkår ved kaffemaskinen.
Brug forskellene som en styrke
Svensk-danske teams kan blive meget stærke. Kombinationen af eftertanke og handlekraft, omsorg for fællesskabet og tydelig kommunikation kan skabe gode resultater. Finder I balancen, kan I blive et stærkt grænseoverskridende team.
