Øresunddirekt byder på kage for at fejre 25 år

2025-06-11

Vi inviterer til kaffe, kage, mingling og hygge, når Øresunddirekt fylder 25 år den 1. juli 2025. Kom forbi mellem 14:00 og 16:00!

Print

År 2025 er et særligt jubilæumsår for Øresunddirekt - vi fejrer 25 års grænseoverskridende samarbejde mellem Danmark og Sverige. Siden åbningen af Øresundsbroen i 2000 har Øresunddirekt spillet en vigtig rolle i at forenkle hverdagen for både mennesker og virksomheder i Øresundsregionen.

I løbet af året vil vi fejre dette kvarte århundredes samarbejde med forskellige aktiviteter og arrangementer. Programmet omfatter projekter, konferencer, seminarer og deltagelse i regionale arrangementer - alt sammen med fokus på at vise, hvor vigtig den grænseoverskridende integration er for regionens fortsatte udvikling.

På selve jubilæumsdagen den 1. juli inviterer vi til fejring med kaffe og kage på vores informationscenter i det centrale Malmø. Vi håber at møde pendlere, tidligere kolleger, samarbejdspartnere - og måske endda politikere.

1. juli 14:00 - 16:00
Øresundsdirekts informationscenter
Hjälmaregatan 3 i Malmø

Når vi ser på fremtiden, fortsætter Øresunddirekt med at arbejde for en endnu stærkere og mere forbundet region. Jubilæet giver os også mulighed for at se tilbage på alt det, vi har opnået, og i løbet af året vil vi dele inspirerende historier fra både iværksættere og pendlere.

Følg med på vores rejse via hjemmesiden og vores sociale medier - og kig gerne forbi til et stykke kage!

Hjertelig velkommen!

Fandt du denne information relevant?

Vil du uddybe dit svar?

Tak for din feedback!
Noget gik galt, forsøg igen

Støttes af