Optagelse på et svensk universitet

Når du søger optagelse på et svensk universitet på lige vilkår med svenske studerende, betyder det, at du skal have en adgangsgivende studentereksamen og bliver vurderet ud fra de samme kriterier som svenske ansøgere.

Ligesom i Danmark har svenske universiteter forskellige former for adgangskrav til videregående uddannelser:

• Grundläggande behörighet (grundlæggende adgangskrav)
  Du skal have bestået en række fag på gymnasialt grundniveau for at være kvalificeret til en universitetsuddannelse i Sverige. En dansk gymnasial uddannelse opfylder som udgangspunkt disse krav.
  
  
• Särskild behörighet (specifikke adgangskrav)
  Nogle uddannelser stiller krav om bestemte niveauer i udvalgte fag. Det er derfor en god idé at tjekke adgangskravene for det studie, du vil søge, før du sender din ansøgning.
  
  
• Betyg og gymnasiepoäng (karakterer)
  Læs mere om vurdering af karakterer i afsnittet Optagelse på et svensk universitet længere nede på siden.
   

Svenskkundskaber

Som dansker er der ikke krav om, at du kan svensk for at blive optaget på en svensk universitetsuddannelse.

Undervisningen foregår dog typisk på svensk, og det vil derfor være en fordel at have kendskab til sproget. Har du ikke lært svensk tidligere, kan det være en god idé at tage et svenskkursus inden studiestart.

Ligesom i Danmark findes der i Sverige forskellige optagelseskvoter, som du kan søge uddannelse gennem.

I Danmark vurderes du enten via kvote 1 på baggrund af dit karaktergennemsnit eller via kvote 2 på baggrund af andre kvalifikationer. I Sverige er der fem optagelseskvoter, også kaldet betygsgrupper. De hedder BI, BII, BF, HP og Alternativt urval.

Kvoterne BI og BII

Hvis du søger udelukkende på baggrund af dine gymnasiekarakterer, bliver du automatisk vurderet i følgende kvoter:

Kvote BI
Du indgår i kvote BI, hvis du bliver vurderet på dit karaktergennemsnit fra gymnasiet og opfylder de grundlæggende adgangskrav.

Kvote BII
Du indgår derudover i kvote BII, hvis du har taget supplerende fag efter gymnasiet. Karaktererne fra disse fag tæller med i dit samlede gennemsnit, som du vurderes på i denne kvote.

Kvoterne BF og HP

Kvoterne BF og HP henvender sig primært til ansøgere, der tidligere har studeret i Sverige.

HP står for højskoleprøven (högskoleprovet). Det er en prøve, der tester, om du er egnet til at gennemføre en videregående uddannelse i Sverige. Du bliver blandt andet testet i matematik, svensk og engelsk.

Du behøver ikke være svensk statsborger for at tage prøven, men prøven foregår på svensk. HP fungerer som et supplement til dit eksamensbevis og kan øge dine chancer for optagelse, men den erstatter ikke de generelle og specifikke adgangskrav.

Mindst en tredjedel af de studerende optages via HP. Prøven koster 550 svenske kroner (2026), og du kan tage den to gange om året.

Læs mere om HP hos Universitets- och högskolerådet

Kvoten Alternativt urval 

Alternativt urval dækker over optagelseskriterier, som den enkelte uddannelse selv fastsætter.

Bliver du optaget gennem Alternativt urval, kan du fx blive bedt om at tage en uddannelsesspecifik optagelsesprøve. Du kan også blive vurderet på baggrund af erhvervserfaring eller andre kvalifikationer, der er relevante for den pågældende uddannelse.

Alternativt urval minder derfor om den danske kvote 2. De konkrete kriterier fremgår typisk af uddannelsens egen hjemmeside.

Læs om Alternativt urval hos antagning.se

Hvis der er flere ansøgere end studiepladser, er det ansøgere med de højeste karakterer i hver udvælgelsesgruppe, der får tilbud om optagelse. Det kan derfor være en god idé at undersøge statistikker for karakterer og optagelse på det studie, du overvejer. I nogle tilfælde findes statistikkerne på uddannelsens egen hjemmeside.

Se statistikker for optagelse hos Universitets- och högskolerådet

I Sverige anvender man andre karakterskalaer end i Danmark. Når du søger optagelse på et svensk universitet, bliver eksamensgennemsnittet fra din studentereksamen derfor automatisk omregnet til det svenske karaktersystem.

Omregningen sker automatisk, når du søger uddannelse via den svenske ansøgningsportal. Du behøver derfor ikke selv at omregne dine karakterer.

Hvis du ønsker en omregning af dine karakterer, inden du søger uddannelse, kan du gøre det via Universitets- och Högskolerådets hjemmeside. Her kan du både finde en omregningstabel og selv lave en beregning af dine danske karakterer.

Se omregningstabel for karakterer hos antagning.se 

Dit svenske karaktergennemsnit kaldes et jämförelsetal. Det er et tal mellem 10 og 22,5 og inkluderer evt. meritpoint. På gymnasium.se kan du læse mere om svenske gymnasiekarakterer og få et indtryk af, hvor dit gennemsnit ca. ligger på den svenske skala.

Læs om svenske gymnasiekarakterer på gymnasium.se

Du søger optagelse til en videregående uddannelse i Sverige via antagning.se. Det gælder både universiteter og högskolor. Søger du internationale uddannelser med engelsk som undervisningssprog, skal du bruge den engelske portal universityadmissions.se.

Du søger ved at oprette en brugerprofil og udfylde et ansøgningsskema. Har du ikke et svensk personnummer, skal du benytte et særligt link for ansøgere uden personnummer. Når du har oprettet din brugerkonto og gennemført ansøgningsproceduren, kan du efterfølgende logge ind med din mailadresse i stedet for et personnummer.

Når du søger optagelse uden svensk personnummer, udfylder du din ansøgning online. Din ansøgning skal indeholde en kopi af dit pas, et adgangsgivende eksamensbevis og evt. andre relevante bilag, som du uploader i ansøgningsportalen.

Ansøg om svensk-talende uddannelser via antagning.se

Ansøg om internationale uddannelser via universityadmissions.se

Hvis du ikke har mulighed for at uploade dokumentationen, skal du sende den med post og inkludere:

• Et print af din online ansøgning
• Adgangsgivende eksamensbevis og evt. andre bilag
• En fotokopi af dit pas

Send dokumentationen til:

PostNord Strålfors AB
Att: Antagningsservice
R 312
190 81 Rosersberg

Læs mere om ansøgningsproceduren på antagning.se

Ansøgningsfristen til videregående uddannelser i Sverige varierer fra uddannelse til uddannelse.

De fleste uddannelser har ansøgningsfrist mellem 15. marts og 15. april, hvis du vil starte i efterårssemestret. Fristen afhænger dog af flere forhold, så det er vigtigt, at du tjekker ansøgningsfristen for den enkelte uddannelse.

Se ansøgningsfrister for svensk-talende uddannelser på antagning.se

Se ansøgningsfrister for engelsk-talende uddannelser på universityadmissions.se

Efter sidste tilmeldingsdag er der fortsat mange universiteter og högskolor, som har studier og kurser åbne for tilmelding. Det kaldes sen anmälan.

Du kan fx finde en oversigt over ledige studiepladser på antagning.se, hvor du også kan søge efter ledige pladser på andre universiteter. Husk at angive, om du søger uddannelse på grundnivå (bachelorniveau) eller avancerad nivå (kandidatniveau).

Bliver du tilbudt en studieplads, er det vigtigt, at du husker at be- eller afkræfte tilbuddet.

Ansøgere, der ikke får tilbudt en studieplads, tildeles et rangeret reservepladsnummer. Hvis du takker nej til en tilbudt studieplads, går pladsen derfor videre til en anden ansøger på ventelisten.

Glemmer du at be- eller afkræfte din studieplads, bortfalder tilbuddet, og pladsen gives videre til en ansøger med et reservepladsnummer.