Dansk/svensk sprogbarriere – faktum eller myte?

 

Skandinaviske søstersprog

Dansk og svensk bliver ofte kaldt søstersprog, og erfaringer fra pendlere viser, at sprogbarrieren ofte fylder mere i tankerne, end den gør i praksis.

Vores sprog deler rødder og en stor del af ordforrådet, så meget kan forstås uden oversættelse. Alligevel ved enhver, der har prøvet at arbejde på tværs af Øresund, at der kan opstå misforståelser undervejs.

På mange måder minder mødet med svensk eller dansk om at høre en kraftig dansk dialekt. I starten skal øret lige vænne sig til lydene og tempoet. Men efter kort tid begynder man at forstå mere og mere – præcis som når københavneren fx har været på ferie hos familien i Jylland og kommer hjem og taler jysk.

 

Tre typer ord i nabosprogene

Lone Koldtoft, sprogforsker og underviser ved Lunds Universitet, beskriver tre slags ord i nabosprogene:

• De gode venner er ord, der ligner hinanden og betyder det samme.
• De falske venner er ord, der ligner hinanden, men betyder noget forskelligt.
• Og så er der de små forskelle i udtale, som kan gøre ellers velkendte ord svære at genkende.

Det er især udtale og ordforråd, der kan være de største benspænd, når vi skal forstå hinanden.

 

Frukost eller frokost?

Noget af det, der kan skabe forvirring, er ord, der ligner hinanden, men betyder noget forskelligt. Det er den type forskelle, der ofte kaldes falske venner.

Ordet rolig betyder fx stille og fredelig på dansk, mens det på svensk betyder sjov og underholdende. Så hvis en svensker siger, at et møde var “roligt”, og danskeren nikker og tænker, at det var lidt kedeligt, taler de i virkeligheden forbi hinanden. 

Det samme gælder ordet flink. På dansk betyder det venlig eller rar, mens det på svensk betyder dygtig eller effektiv.

 

Udtale og tempo

Udtalen er en klassisk udfordring. Svenskere kan opleve dansk som en mumlende strøm af bløde lyde og utydelige endelser, mens danskere kan have svært ved den svenske melodi og de tydelige vokaler.

Ord som sjuksköterska kan fx være en udfordring for danske ører, og svenske kolleger kan undre sig over danske småord som nå og pyt, der ikke rigtig findes på svensk, men som rummer meget dansk kultur.

Tempoet spiller også ind. Danskere taler ofte hurtigt, og når først samtalen er i gang, kan det være svært at følge med, hvis man ikke er vant til sproget.

 

Følelsen af ikke at forstå

Ifølge Lone Koldtoft handler barrieren ikke kun om sproglige forskelle, men også om mod.

Vi skammer os, når vi ikke forstår. Vi tør ikke indrømme, at vi faktisk ikke forstår hinanden.

Lone Koldtoft, sprogforsker og underviser ved Lunds Universitet

Når samtalen fx bevæger sig over i humor, ironi eller faste vendinger, kan forståelsen lettere skride, og så kan usikkerheden tage over.

Men misforståelser er en naturlig del af livet i en grænseregion, og jo mere vi taler sammen, jo mere lærer vi – både om hinanden og om vores egne sproglige vaner.

 

Pratar du svansk?

Skal man tale flydende dansk eller svensk for at arbejde på tværs af Øresund? Erfaringer viser, at sproget ofte bliver lettere at forstå og bruge i hverdagen, end man havde forestillet sig.

Når danskere og svenskere taler sammen, opstår der ofte en blanding af sprogene, som nogle kalder svansk. På mange arbejdspladser ender samtalerne fx i en skandinavisk blanding af dansk, svensk og norsk, hvor man tilpasser sit sprog til den, man taler med og det vigtigste er, at man forstår hinanden.

Engelsk kan fungere som en bro i starten, hvis det er nødvendigt. Men de fleste oplever, at de uden problemer kan klare sig på nabosproget i dagligdagen, når de først har samlet de mest brugte ord og vendinger op.

 

Tag et sprogbad

Ifølge Lone Koldtoft kan der ske meget på tre måneder, hvis man bruger sproget aktivt. Hun anbefaler at begynde med 400–500 almindelige ord og bygge videre derfra.

Det handler ikke om at tale fejlfrit fra begyndelsen. Det handler om at turde bruge sproget, stille spørgsmål og acceptere, at der vil være små misforståelser undervejs.

Tag et "sprogbad" – hop ud i det, og så sker der noget.

Eva Theilgaard Brink, lektor i dansk didaktik

Sprog er sjældent det, der stopper dig

For de fleste viser det sig, at sproget sjældent er det, der afgør, om man kan arbejde eller studere på den anden side af Øresund.

De fleste ville for eksempel ikke lade være med at søge ind på deres drømmestudie i Sønderjylland, bare fordi dialekten er anderledes. På samme måde oplever mange, at svensk eller dansk hurtigt bliver lettere at forstå, når man først er i gang.

Den største barriere er ofte forestillingen om, at det bliver svært. Når først hverdagen begynder, bliver sproget en del af den – ikke en mur, men noget, man gradvist lærer at navigere i.

 

Hvor lang tid tager et effektivt sprogbad egentlig?