Torsdag d. 12. december har vi åbent fra 10:00-12:00 https://www.oresunddirekt.dk/dk/saerlige-aabningstider

Arbejdstid - hvis du arbejder i Sverige

Seneste opdateret 29-04-2024
I Sverige arbejder man som udgangspunkt flere timer om ugen end i Danmark. Den ordinære arbejdstid kan dog højst være 40 timer pr. uge ved fuldtidsstillinger.
Print

I Sverige er der regler for overtid. Reglerne er beskrevet i "Arbetstidslagen" og siger blandt andet, at en lønmodtager max må have 200 timers overarbejde i et kalenderår.

Hvis du arbejder mere end fem timer i træk, har du ret til en pause. Med dette menes en afbrydelse af arbejdet, hvor du må forlade arbejdspladsen. Frokostpauser regnes ikke som en del af arbejdstiden.

Som lønmodtager har du også ret til en ugentlig hvile, helst ved slutningen af ugen. Den ugentlige hvile, også kaldet "veckovila", skal vare mindst 36 sammenhængende timer pr. periode på syv dage. 

Regler om arbejdstid i Sverige fastsættes også gennem overenskomster, så undersøg hvad der gælder for din konkrete arbejdsplads.

 

Læs mere om reglerne om arbejdstid i Sverige på Arbetsmiljöverkets hjemmeside

Fandt du denne information relevant?

Vil du uddybe dit svar?

Kontakt Øresunddirekt

Tak for dit svar.

7 gode råd: Sådan søger du job i Sverige

Hvis du søger job i Sverige, giver vi dig syv gode råd om blandt andet, hvor du kan søge job og om svenske ansættelsesforhold. 

Støttes af