Lige nu kan du opleve lidt længere svartider pga. skattedeklarationer Kontakt

Sommerhus i Sverige

Seneste opdateret 08-01-2024
Flere end 40.000 udenlandsboende har på stående fod investeret i et af de mange idylliske sommerhuse i Sverige. Unik natur og svensk idyl er bare 2 af mange gode grunde til, at et stigende antal af nye potentielle sommerhusejere kigger mod Sverige. Overvejer du at gøre det samme?
Print

Et sommerhus kaldes på svensk for "sommarstuga", "torp" eller "fritidshus". I Sverige har man ikke noget, der svarer til den danske lov om bopælspligt, og derfor er det ikke nødvendigt at bo i sit svenske sommerhus hele året rundt. Modsat er det tilladt at bo i sit sommerhus så meget man vil i løbet af året, så længe det ikke er at betegne som ens permanente bopæl.

 

Køb af sommerhus i Sverige

Hvis du vil købe sommerhus i Sverige, kan du enten kontakte en ejendomsmægler eller ordne købet privat.

Både ejendomsmæglere og privatpersoner annoncerer bl.a. i avisernes boligsektioner.

Du kan også søge efter "sommarstuga" eller "fritidshus" på svenske boligportaler såsom Hemnet, booli, svenskfast.se eller svenskatorp.se.

 

Søg efter svensk sommerhus på hemnet.se

 

Søg efter svensk sommerhus på booli.se

 

Søg efter svensk sommerhus på fastnet.se

 

Der findes desuden en række danske online portaler, som videreformidler svenske sommerhuse i en række regioner, eksempelvis torpare.dk og svenske-huse.dk. På den danske forening Danske Torpares hjemmeside kan du desuden blive medlem og læse mere om at købe og eje sommerhus i Sverige.

 

Gå til torpare.dk

 

Søg efter svensk sommerhus på svenske-huse.dk

 

Ejendomsskat af sommerhus

Som ejer af et sommerhus i Sverige skal du betale fastighetsavgift (ejendomsskat) efter de samme regler som andre husejere i Sverige. Fastighetsavgiften fastsættes ud fra husets ejendomsvurdering, som er baseret på husets markedsværdi.

Fastighetsavgiften for indkomståret finder du i de fleste tilfælde fortrykt i din deklaration og udgør normalt 0,75% af den senest fastsatte offentlige vurdering, taxeringsvärdet, dog maks 8.874 SEK (2022).

Når du ejer et sommerhus i Sverige, får du en årsopgørelse, inkomstdeklaration, fra Skatteverket i Sverige fra medio marts til medio april. Har du endnu ikke modtaget den omkring midten af april, så skal du kontakte Skatteverket. Sidste dag for godkendelse af din deklaration er normalt den 2. maj. Har du modtaget en papirblanket, kan du sende den til Skatteverkets adresse som du finder på blanketten.

Er du i den situation, at du ikke skal ændre noget i blanketten (hvis du fx ikke har anden indkomst i Sverige), kan du godkende deklarationen telefonisk eller på skatteverket.se ved hjælp af en kode, som er trykt på blanketten. Har du derimod et svenskt BankID, så kan du logge ind på Skatteverkets app og godkende deklarationen der. 

 

Svensk skat på fortjenesten ved salg af sommerhus i Sverige

Når du sælger en bolig i Sverige, skal du betale skat af en eventuel fortjeneste. Dette kaldes "beskattning av kapitalvinsten". Skatten beregnes forskelligt afhængigt af, hvilken type bolig du sælger. Du kan i nogle tilfælde søge om at få betalingen af skatten udskudt, et såkaldt "uppskov".

Husk at salg af bolig skal være med i den svenske selvangivelse året efter, at ejerskiftet har fundet sted.

 

Læs mere på Skatteverkets hjemmeside

 

Leje et sommerhus i Sverige

Der er også mulighed for at leje et hus til en ferie i Sverige. Kontakt det lokale turistbureau i det område, du er interesseret i eller søg med ordene "hyra stuga" på Google.

Fandt du denne information relevant?

Vil du uddybe dit svar?

Kontakt Øresunddirekt

Tak for dit svar.

Skal du flytte til Sverige?

Har du styr på alt det praktiske? Uanset hvad, så vi dig et overblik over, hvad du skal huske, når du skal flytte til Sverige.

Støttes af