Ejendomsskat hvis du ejer en bolig i Sverige
Fastighetsavgift
Sverige har erstattet "fastighetsskatten" for almindelige ejendomme med en såkaldt kommunal fastighetsavgift - ejendomsafgift. Du skal dog ikke betale afgift, hvis du bor i en svensk "bostadsrätt". Da er det "bostadsrättsföreningen", der bliver opkrævet fastighetsavgift. Udgiften indgår i den leje/afgift, som du betaler til foreningen.
Fastighetsavgiften skal betales af den, der ejer ejendommen. Den, der ejede - eller blev ejer til - ejendommen den 1. januar, skal altså betale afgiften for hele kalenderåret. Hvis du er delejer af en ejendom, skal du kun betale for din andel.
Hvis du bor i Sverige, men stadig har et sommerhus i Danmark, skal du ikke betale ejendomsskat i Sverige for den danske ejendom.
Hvis du ejer en udlejningsejendom i Sverige, betaler du fortsat 'fastighetsskatt' - det vil sige ejendomsskat.
Ejendomsafgift for nybyggede ”småhuse”
For småhuse bygget i 2012 og herefter betaler man ikke afgift af i de første 15 år.
For nyopførte småhuse, dvs. huse, som er opført som bolig for en eller to familier, gælder der særlige regler for ejendomsafgiften. For småhuse opført fra 2004-2011 betaler man ikke afgift af i de første fem år. Derefter betaler man kun halvdelen af afgiften i de næste fem år.
Indkomståret 2021 (deklarationen 2022) er det sidste år med halv fastighetsavgift.
Læs om hvordan ejendomsafgift påvirker din selvangivelse på skatteverket.se
Maksbeløb
Fastighetsavgiften bliver aldrig højere end et bestemt fast maksbeløb, som følger de årlige forandringer i det såkaldte "inkomstbasbeloppet". For den svenske "deklarationen" 2023 (indkomster i kalenderår 2022) er maxbeløbet 8.874 SEK. For kalenderåret 2023, som deklareres 2024, er beløbet højest 9.287 SEK. Har man en lav ejendomsvurdering ("taxeringsvärde"), betaler man aldrig med end 75 % af taxeringsværdien.