Ejendomsskat for boligejere i Sverige

Senest opdateret 2026-02-12

Ejer du hus eller ejerlejlighed i Sverige, skal du betale kommunal fastighetsavgift. Hvis du bor i Danmark og ejer en bolig i Sverige, skal du desuden være opmærksom på dansk ejendomsværdiskat. Her får du overblik over, hvad der gælder for bostadsrätt og sommerhus.

Print
Rødt træhus i Sverige
Foto: Tony Töreklint/imagebank.sweden.se

Fastighetsavgift

I Sverige er den tidligere fastighetsskatt for almindelige boliger erstattet af en kommunal fastighetsavgift – svarende til den danske ejendomsskat.

Afgiften beregnes ud fra ejendommens skattepligtige værdi (taxeringsværdi). Taxeringsværdien  fastsættes på baggrund af ejendomsdeklarationen, som du modtager hvert tredje år.

Bor du i en svensk bostadsrätt, skal du ikke selv betale fastighetsavgift. Det er boligforeningen (bostadsrättsföreningen), der betaler den. Udgiften indgår i den afgift, du betaler til foreningen.

Det er den, der ejer boligen den 1. januar, som betaler fastighetsavgiften for hele året. Bliver du ejer efter den dato, betaler den tidligere ejer stadig for det år.

Ejer du kun en del af ejendommen, betaler du kun for din andel.

Bor du i Sverige og ejer et sommerhus i Danmark, skal du ikke betale svensk ejendomsskat af den danske bolig.

Ejer du en udlejningsejendom i Sverige, betaler du fortsat fastighetsskatt – det vil sige ejendomsskat.

Læs om fastighetsavgift hos Skatteverket

 

Ejendomsafgift for nybyggede ”småhuse”

Er dit småhus bygget i 2012 eller senere, skal du ikke betale fastighetsavgift de første 15 år.

Hvis huset endnu ikke er færdigbygget, betaler du i stedet ejendomsskat på 1 % af ejendomsværdien.

Se hvordan ejendomsafgift påvirker din selvangivelse på skatteverket.se

 

Maksbeløb

Fastighetsavgiften kan ikke overstige et fast maksbeløb, som reguleres årligt efter det såkaldte inkomstbasbeløb.

For deklarationen 2026 (indkomståret 2025) er maksbeløbet 10.074 SEK.

Du betaler aldrig mere end 75 % af taxeringsværdien, det vil sige ejendomsvurderingen.

 

Sådan deklarerer du dit svenske sommerhus

Ejer du et sommerhus i Sverige, har du sandsynligvis modtaget en blanket til de­klaration fra Skatteverket.

Har du fået en kode, kan du godkende deklarationen digitalt via sms, telefon, Skatteverkets onlinetjeneste eller app.

Har du ikke fået en kode, skal du underskrive blanketten og sende den til adressen, der står på den.

Se hvordan du deklarerer i Sverige hos Skatteverket

 

Dansk ejendomsværdiskat af bolig i Sverige

Bor du i Danmark og ejer en bolig i Sverige, skal du også betale dansk ejendomsværdiskat af den. Det gælder, uanset at du betaler fastighetsavgift i Sverige.

Du skal selv oplyse købspris, handelsværdi og eventuel svensk ejendomsskat i din danske årsopgørelse.

Læs om "Ejendom i udlandet" hos Skattestyrelsen

Fandt du denne information relevant?

Vil du uddybe dit svar?

Tak for din feedback!
Noget gik galt, forsøg igen

Skal du flytte til Sverige?

Har du styr på alt det praktiske? Uanset hvad, så giver vi dig et overblik over, hvad du skal huske, når du flytter til Sverige.

Støttes af