Grænseløs sommer 2026: Oplevelser i Øresundsregionen
Festivaler, havnebad, street food og sommerstemning på begge sider af Øresund. Her finder du sommerens bedste oplevelser i Skåne og på Sjælland – uanset om du tager toget over broen eller færgen over Sundet.
Skåne: Festivaler, strandliv og svenske sommerbyer
Oplev sommeren i Malmö, Helsingborg, Lund og resten af Skåne. Her finder du alt fra koncerter og folkefester til parker, havnebad og små udflugter tæt på Danmark.
Festivaler og events i Skåne
Hele sommeren byder Malmö på gratis kulturoplevelser rundt om i byen – fra udendørsbio og koncerter til dans, teater og jazz i parkerne.
Malmöfestivalen er en af Skandinaviens største byfestivaler med koncerter, madoplevelser og aktiviteter over hele centrum.
Programmet er endnu ikke offentliggjort, men danske navne som Lukas Graham har tidligere trukket mange festivalgæster over Øresund.
Fire dages musikfest midt i grønne omgivelser i Lunds bypark.
Her er der fri entré, picnicstemning og sommerkoncerter under åben himmel.
Festivalen ligger godt nok i Blekinge (Sölvesborg), men det er bestemt værd at tage turen, hvis du er til hård rock og store koncertoplevelser.
Du kan tage Øresundstoget hele vejen dertil.
Sommer i Malmø: Parker, street food og strandliv i Malmø
Trænger du til en pause fra festivalpladserne, er Malmö fuld af grønne parker, caféer og steder tæt på vandet. Tag en kaffe i Slottsträdgården, gå på loppemarked omkring Möllevången eller hop i vandet ved Ribersborgsstranden – bedre kendt som Ribban.
I Västra Hamnen finder du også street food, havnebad og sommerstemning tæt ved vandet. Området er oplagt til en lang sommeraften med udsigt over Øresundsbroen.
Sjælland: Festivaler, havnefest og sommerstemning
Fra Roskilde Festival og Distortion til jazz, street food og havnebad. På Sjælland finder du både store festivaler, små sommeroaser og klassiske Øresundsoplevelser tæt på Sverige.
Festivaler og events på Sjælland
Gadefest, DJ’s, street food og nattefester over hele København.
Oplev bl.a. festen på Rådhuspladsen, Vesterbro Street Party og havnefest på Reffen.
Samba, farver og karnevalsstemning midt i København.
I nogle dage føles byen næsten som et mini-Rio.
Start sommeren med rocknavne som D-A-D og Dizzy Mizz Lizzy ved havnen i Helsingør.
En oplagt dagstur fra Helsingborg.
Cykelløbet Copenhagen Sprint er en del af World Tour-kalenderen og samler nogle af verdens bedste cykelryttere.
Målet er at skabe en begivenhed, der kombinerer topklasse cykelsport med folkefest langs ruten for både lokale borgere og tilrejsende tilskuere.
“Vi er meget glade for den modtagelse, løbet fik i sin første udgave. Den store opbakning langs ruten viste, at cykelsporten står stærkt i Danmark. Vi ser frem til at bygge videre på fundamentet og endnu en gang skabe cykelfest i juni 2026.” Tobias Hoff, direktør for Copenhagen Sprint.
En af Nordens største festivaler med alt fra internationale hovednavne til svenske favoritter som Zara Larsson og Lykke Li.
10 dage med jazz over hele København – fra små intime scener til store koncerter i byen.
Jazz, soul og funky rytmer midt i København. Roots & Jazz samler stærke livebands, intime koncertoplevelser og afslappet sommerstemning i hjertet af byen.
Sommer i København: Havneliv, street food og koncerter
Hop i en elektrisk picnicbåd og oplev København fra vandet. Med GoBoat kan du selv sejle rundt i havnen uden sejlerbevis og nyde sommeren i roligt tempo med mad, venner og udsigt til byen fra kanalerne.
Det er en af de mest afslappede måder at opleve København på en varm sommerdag.
Hver båd har plads til 8 personer.
I københavn er du altid tæt på vandet, og der er masser af muligheder for at dyppe tæerne. Tjek fx:
- Amager Strand
- Fisketorvet
- Halvandet
- Islands Brygge
- Kalvebod Bølge
- Kastrup Søbad
- La Banchina
- Sandkaj Badezone
- Sluseholmen
Hop ombord på en kanalrundfart og oplev København fra havnen og de smalle kanaler.
På cirka en time kommer du forbi nogle af byens mest kendte seværdigheder som Operaen, Amalienborg, Christiansborg, Den Sorte Diamant og Den Lille Havfrue.
Afgang fra enten Nyhavn eller Ved Stranden.
En sommerdag med færge, tog, kunst og udsigt over Øresund.
Helsingborg ↔ Helsingør (20 min)
Start med en klassisk tur over Sundet. Snup en kaffe ombord og nyd udsigten til Kronborg Slot fra dækket.
Videre mod Humlebæk (15 min)
Tag Kystbanen sydpå langs den danske kyst. Togturen byder på udsigt til Øresund, badebroer og grønne villakvarterer hele vejen mod Louisiana.
Louisiana Museum of Modern Art
Fra stationen er der cirka 10 minutters gang til Louisiana. Her kan du opleve international kunst, skulpturparken og udsigten over Øresund. Museets café er også et stop værd på en sommerdag.
Hjem via Øresundsbroen
Fortsæt til København H og tag Øresundstoget tilbage mod Sverige over broen. Eller gør stop i Helsingør på vejen hjem og snup street food ved Kulturværftet tæt på havnen.
Gå ikke glip af Reffen – Nordens største street food-marked med mad fra det meste af verden og masser af sommerstemning ved vandet.
Prøv en klassisk flæskestegssandwich, gå på opdagelse mellem de mange madboder, eller nyd en drink i en solstol.
Tag havnebussen fra Skuespilhuset ved Nyhavn og se København fra vandsiden på vej til Reffen.
Fra juni til august byder Ofelia Plads ved Skuespilhuset på fællessang, jazzkoncerter, yoga, morgendans og arrangementer ved vandet i Københavns Havn.
Du kan også opleve klassiske koncerter på Kyssetrappen, Kongelig Sommerballet under åben himmel og den store Sankt Hans-fejring ved havnen.
Kombinér koncert og forlystelser i Tivoli hver fredag og lørdag sommeren igennem.
Oplev navne som Rick Astley, TLC, Flo Rida, Kool & the Gang, Jessie J, Brad Paisley og Savage Rose – og tag en tur i Dæmonen bagefter, hvis du stadig har energi.
Sommerens store fodboldaftener over Øresund
VM-sommer betyder storskærme, sportbarer og masser af stemning på begge sider af Øresund. Se kampene i København eller Malmö – og oplev svenske og danske fans side om side.
Se kamp i København
- The Dubliner: Klassisk sportsbar tæt på Strøget med masser af stemning til de store kampe.
- Pub & Sport: Traditionel sportspub nær Rådhuspladsen med storskærme og tæt kampstemning.
- O’Learys ved Hovedbanegården: Et oplagt valg, hvis du vil kombinere kampen med nem adgang til toget hjem over Øresund.
Se kamp i Malmö
- Sir Toby’s: En af Malmös klassiske pubber, hvor både lokale og danske fans ofte samles til fodbold.
- Fagans: Irsk pubstemning og internationale fodboldaftener tæt på centrum.
- Malmö Sportbar: Store skærme, masser af fans og god stemning, når kampene ruller over skærmene.