Få fradrag for håndværks- og serviceydelser i dit sommerhus i Sverige
Ejer du et sommerhus eller en helårsbolig i Sverige, kan du have mulighed for at benytte håndværker- og servicefradraget for arbejde udført på boligen. Det gælder nemlig også fritidsboliger i udlandet, hvis du er skattepligtig i Danmark.
Vær opmærksom på, at fradraget kun dækker bestemte typer service- og håndværksydelser. Det er altså ikke alt arbejde på sommerhuset, der giver ret til fradrag.
Har du fået udført arbejde i 2026, kan du oplyse udgiften i din forskudsopgørelse (felt 460 eller 461), og så bliver det automatisk overført til din årsopgørelse, som er klar i marts 2027.
Du kan også indberette for arbejde udført i 2025. Log ind på SKATs hjemmeside med MitID og vælg “Ændre årsopgørelsen eller indberet oplysningsskemaet”. Herefter angiver du den samlede udgift til arbejdsløn med servicefradrag i rubrik 461.
Du kan læse mere om, hvilke ydelser der er omfattet, og hvilke krav du skal opfylde, på SKATs hjemmeside.
Læs mere om håndværker- og servicefradrag og svensk ROT/RUT-fradrag