Alkohol og cigaretter til Bornholm via Sverige

Senest opdateret 2026-04-10

Skal du have alkohol eller tobaksvarer med til eller fra Bornholm via Sverige? Få overblik over regler, aldersgrænser og mængder – og hvad der gælder for privat brug.

Færge fra Bornholmslinjen på vej i havn
Foto: Johan Wessman/News Øresund

Regler for alkohol og tobak til privat brug

Du må medbringe alkohol og tobaksvarer til Sverige til privat brug, hvis du opfylder følgende betingelser:

  • Du har selv købt varerne
  • Varerne er til eget eller familiens brug
  • Du transporterer selv varerne fra et andet EU-land til Sverige

Du skal være fyldt 20 år for at medbringe alkohol og 18 år for at medbringe tobak.

De svenske toldmyndigheder foretager en samlet vurdering af, om varerne er til privat eller kommerciel brug. Det sker bl.a. ud fra mængde, transport, opbevaring og eventuelle handelsdokumenter.

Hvis en anden person medbringer alkohol eller tobaksvarer for dig, skal du betale svensk alkohol- og tobaksafgift.

 

Hvor meget alkohol må du medbringe? 

Inden for EU findes der vejledende mængder for, hvad der normalt anses som privat brug:

  • 10 liter spiritus
  • 20 liter hedvin
  • 90 liter vin
  • 110 liter øl

Mængderne er kun vejledende. Det er altid toldmyndighederne, der vurderer, om varerne er til privat brug.

Du kan ikke få en forhåndsgodkendelse. Vurderingen sker ved indrejse.

Se regler for indførsel af alkohol hos Tullverket

 

Hvor meget tobak må du medbringe?

Der findes ikke faste mængdegrænser for tobaksvarer og andre nikotinprodukter, fx e-cigaretter og e-væske, ved rejser mellem EU-lande. Det er altid toldmyndighederne, der vurderer, om varerne er til privat brug.

Som tommelfingerregel tager Tullverket udgangspunkt i følgende mængder:

  • 800 cigaretter
  • 400 cigariller
  • 200 cigarer
  • 1 kg røgtobak

Hvis du medbringer mere end disse mængder, skal du kunne dokumentere, at det er til eget eller familiens brug. Mængden er dog ikke afgørende i sig selv. Tullverket foretager altid en samlet vurdering af bl.a. transport, opbevaring og formål.

Se regler for indførsel af tobaksvarer hos Tullverket


Se regler for indførsel af e-cigaretter og e-væske hos Tullverket

Fandt du denne information relevant?

Vil du uddybe dit svar?

Tak for din feedback!
Noget gik galt, forsøg igen

Rejse til Bornholm via Sverige?

Vi giver dig et overblik over en række administrative procedurer og regler i forbindelse med din rejse til Bornholm via Sverige.  

Støttes af