Vær opmærksom på vores åbningstider i julen og nytåret. Se særlige åbningstider her. Særlige åbningstider

Bilforsikring i Sverige

Senest opdateret 2025-12-15

I Sverige er det obligatorisk at have trafikforsikring på alle motorkøretøjer. Du kan desuden vælge at tegne en mere omfattende bilforsikring, som dækker mere end lovkravet. Bliv klogere her.

Print

 

Øresundstunnellen. Foto: Johan Wessman/News Øresund
Foto: Johan Wessman/News Øresund

Lovpligtig trafikforsikring i Sverige

Alle motordrevne køretøjer, som er registreret i det svenske vejtrafikregister (Vägtrafiksregistret), og som stadig er i drift, skal have en svensk trafikforsikring.

Trafikforsikringen dækker personskade og materielle skader på andres ejendom, hvis du fx kører ind i en anden bil eller en bygning. Den dækker ikke skader på dit eget køretøj.

Personskader på både fører og passagerer er også dækket – uanset hvem der har forårsaget skaden.

 

Ejeren står for forsikringen

Hvis du køber en bil i Sverige, skal den være forsikret samme dag, som ejerskiftet sker. Den tidligere ejers trafikforsikring ophører automatisk på samme dag. 

En leaset bil skal derimod forsikres af leasingtageren - dvs. personen, der leaser bilen.

 

Kontakt dit forsikringsselskab

For at tegne trafikforsikring, skal du kontakte et svensk forsikringsselskab. De kan også forklare, hvilke muligheder du har for yderligere dækning ud over den lovpligtige trafikforsikring.

Forsikringspræmier og selvrisiko kan variere mellem selskaber, så det kan betale sig at sammenligne tilbud. Et godt udgangspunkt for sammenligning er Konsumenternas Försäkringsbyrå, som er et selvstændigt rådgivningsbureau, der kan hjælpe dig med at sammenligne og tolke forsikringsvilkår. På deres hjemmeside kan du se en sammenligning mellem forskellige bilforsikringer i Sverige.

Læs mere om bilforsikringer hos Konsumenternas Försäkringsbyrå

Fandt du denne information relevant?

Vil du uddybe dit svar?

Tak for din feedback!
Noget gik galt, forsøg igen

Støttes af