Dansk skat, når du arbejder i Sverige

Senest opdateret 2026-02-04

Her får du overblik over, hvordan du beskattes i Danmark, når du arbejder i Sverige, herunder SINK-skat, særlige regler ved arbejde i begge lande og beskatning af kunstnere og sportsudøvere.

Print

Ung kvinde i metro

Arbejder kun i Sverige

Når du arbejder i Sverige, betaler du skat af din løn i Sverige. Det mest almindelige er at betale SINK-skat (særlig indkomstskat for udenlandsk bosatte), som udgør 22,5 procent (2026) uden ret til fradrag.

Hvis du har arbejdet i Sverige hele året og ikke haft lønindkomst fra Danmark, skal du ikke betale indkomstskat i Danmark. Du skal dog altid oplyse din svenske løn, omregnet til danske kroner, i årsopgørelsen på Skattestyrelsens TastSelv.

Du skal bruge MitID for at logge ind på TastSelv.

Gå til skat.dk/tastselv

 

Arbejder både i Sverige og Danmark

Hvis du arbejder i både Danmark og Sverige i samme indkomstår, beskattes du efter særlige regler i Øresundsaftalen. Du skal altid oplyse din svenske løn, omregnet til danske kroner, i årsopgørelsen på Skattestyrelsens TastSelv.

For at undgå dobbeltbeskatning anvendes en særlig skatteberegningsmetode, enten exemption-metoden eller credit-metoden. For yderligere information skal du kontakte Skattestyrelsen eller Skatteverket.

 

Arbejder i Sverige som kunstner eller sportsudøver

Arbejder du som kunstner eller sportsudøver i Sverige, betaler du A-SINK-skat på 15 % til den svenske stat. Derudover betaler du også skat og AM-bidrag til Danmark, som hvis hele indkomsten var optjent dér.

For at undgå dobbeltbeskatning anvendes credit-metoden, hvor den svenske skat modregnes i den beregnede danske skat. For yderligere information skal du kontakte Skattestyrelsen eller Skatteverket.

Læs om A-SINK hos Skatteverket

 

Har du brug for mere information?

Har du spørgsmål om dansk skat, når du arbejder i Sverige, kan du kontakte Skattestyrelsen på +45 72 22 18 18.

Fandt du denne information relevant?

Vil du uddybe dit svar?

Tak for din feedback!
Noget gik galt, forsøg igen

Tjeklisten – når du har fået job i Sverige

Når du har fået job i Sverige, giver vi dig de vigtigste ting, som du skal kende. Det er lige fra svensk ”samordningsnummer” til SINK-skat og social sikring.

Har du oplevet en grænsehindring?

Øresunddirekt arbejder aktivt med at minimere grænsehindringer i Øresundsregionen. Hjælp os med at indrapportere eventuelle grænseproblem.

Støttes af