Det blå EU-sygesikringskort
Skal du rejse i EU, EØS eller Schweiz? Så skal du have det blå EU-sygesikringskort med. Her får du overblik over, hvad kortet dækker, og hvor du skal søge det som grænsependler.

Hvad er det blå EU-sygesikringskort?
Det blå EU-sygesikringskort giver dig ret til nødvendig behandling på samme økonomiske vilkår som borgerne i det EU-/EØS-land, du opholder dig i. Det samme gælder for Schweiz .
Du skal have kortet med, når du rejser til et EU-/EØS-land eller Schweiz.
Sådan søger du om EU-sygesikringskortet
Du skal søge om kortet i det land, hvor du er socialt sikret – som udgangspunkt i dit arbejdsland.
Er du i tvivl om, hvor du er socialt sikret, kan du kontakte Försäkringskassan hos Øresunddirekt i Malmø, som kan hjælpe med at afklare din situation.
Se vores side om social sikring
Kontakt Försäkringskassan hos Øresunddirekt
Bestil EU-sygesikringskortet i det rigtige land
Hvis du arbejder i Danmark
Hvis du bor i Sverige og arbejder i Danmark, skal du som udgangspunkt søge om kortet i Danmark.
Du søger på borger.dk med MitID. Har du ikke MitID, kan du søge via en blanket. Kontakt Udbetaling Danmark, hvis du har spørgsmål.
Det tager 2–3 uger at få kortet, så husk at bestille i god tid.
Søg om det blå EU-sygesikringskort på borger.dk
Hvis du arbejder i Sverige
Hvis du bor i Danmark og arbejder i Sverige, skal du som udgangspunkt bestille kortet hos Försäkringskassan.
Du skal være registreret hos Försäkringskassan for at kunne bestille kortet.
Bestil det blå EU-sygesikringskort hos Försäkringskassan
EU-sygesikringskort til børn
Børn skal have deres eget EU-sygesikringskort, når de rejser til et EU/EØS-land eller Schweiz
Hvis du bor i Sverige
- Bor du i Sverige og arbejder i Danmark, skal du bestille kortet til dine børn hos Försäkringskassan.
- Arbejder begge forældre i Danmark, skal børnenes kort bestilles på borger.dk.
Hvis du bor i Danmark
- Bor du i Danmark og arbejder i Sverige, skal du bestille kortet til dine børn på borger.dk.
- Arbejder begge forældre i Sverige, skal børnenes kort bestilles hos Försäkringskassan.
Bestil EU-sygesikringskort til børn på borger.dk
Bestil EU-kort til børn på forsakringskassan.se
Mere information om det blå EU-sygesikringskort
Du kan læse mere om det blå EU-sygesikringskort, hvad det dækker, og hvornår du skal bruge det på borger.dk og hos Försäkringskassan.
Du er også altid velkommen til at kontakte Försäkringskassans konsulenter hos Øresunddirekt i Malmø.
Læs om EU-sygesikringskortet på borger.dk