Udfordringer ved arbejde i både Danmark og Sverige i samme periode
Forskelle i landenes arbejdsgiverafgifter kan skabe udfordringer for personer, som er bosat i et land med højere afgifter, men arbejder i et land med lavere arbejdsgiverafgifter. Eksempelvis kan arbejdsgiveren kræve, at ansættelsen i landet med lavere afgifter er under vilkår af, at personen ikke samtidig arbejder i bopælslandet, da dette lovpligtigt kan indebære, at bopælslandets lovgivning skal gælde.
Ifølge EU's koordineringsbestemmelser i forordning 883/04 skal en person, der bor i et land og arbejder både der og i en andet EU-land, under visse betingelser være underlagt lovgivningen i bopælslandet. Det betyder, at en person, der bor i Sverige og samtidig arbejder i både Sverige og Danmark, i visse tilfælde skal være underlagt svensk lovgivning. I sådanne tilfælde skal den danske arbejdsgiver betale arbejdsgiverbidrag i henhold til svensk lovgivning. De svenske bidrag er væsentligt højere end de tilsvarende danske bidrag. For at undgå denne situation kræver mange danske arbejdsgivere, at medarbejdere, der bor i Sverige, forpligter sig til ikke at have nogen ansættelse eller arbejde i Sverige.
Hvis en virksomhed har medarbejdere, som bor i Sverige og arbejder både i Sverige og Danmark, er de socialforsikrede i Sverige, hvis de arbejder mindst 25 % af deres samlede arbejdstid der. Det betyder, at arbejdsgiveren skal betale svenske arbejdsgiverafgifter for at dække de ansattes socialforsikring i Sverige - også selvom virksomheden ligger i Danmark.
En udenlandsk arbejdsgiver uden fast driftssted i Sverige betalte 21,54 % af den ansattes bruttoløn i arbejdsgiverbidrag i 2014 (da grænsehindringen blev registreret).
