Dødsfald og begravelse i Sverige

 

Skatteverket registrerer dødsfaldet

Når en person dør i Sverige, udfærdiger en læge et dødsbevis, dödsbevis, som sendes til den svenske skattemyndighed, Skatteverket. Skatteverket registrerer derefter dødsfaldet.

Når dødsfaldet er registreret, udsteder Skatteverket en attest til gravsættelse eller kremering, intyg för gravsättning eller kremering. Attesten er nødvendig, før den afdøde kan gravsættes eller kremeres. Begravelsesbureauet eller kirken bestiller normalt attesten, så du behøver ikke selv gøre det.

Du kan også bestille et dødsfaldsbevis med slægtsudredning, dödsfallsintyg med släktutredning, hos Skatteverket. Dokumentet viser, hvornår personen døde, og oplysninger om efterladte. Du har ofte brug for det i forbindelse med boopgørelsen og i visse forsikringssager.

Bestil en dødsattest med slægtsudredning hos Skatteverket

Boopgørelse og arv

En svensk boopgørelse, bouppteckning, er en gennemgang af afdødes formue og gæld. Boopgørelsen fastslår også, hvem der er efterladte, og hvem der har ret til at arve.

Boopgørelsen skal normalt foretages senest 3 måneder efter dødsfaldet og derefter sendes til Skatteverket til registrering senest 1 måned efter, at den er udarbejdet. Du kan selv stå for boopgørelsen eller få hjælp fra et begravelsesbureau eller en jurist.

Tingsrätten kan udpege en bobestyrer, boutredningsman, som overtager behandlingen af dødsboet. Hvis arvingerne ikke kan blive enige om, hvordan arven skal fordeles, kan Tingsrätten udpege en skiftemand, skiftesman, som gennemfører arveskiftet.

Se reglerne for boopgørelse hos Skatteverket

Skat og deklaration for dødsboet

I Sverige betaler du ikke arveafgift af selve arven. Hvis dødsboet eller arvingerne har tilknytning til et andet land, kan andre skatteregler dog gælde.

Et dødsbo kan derimod have pligt til at deklarere og betale skat i Sverige. Det gælder både indkomst, som afdøde havde før dødsfaldet, og indkomst, som dødsboet har haft efter dødsfaldet.

Dødsboets arvinger, dödsbodelägare, har som udgangspunkt fælles ansvar for deklarationen. Dødsboet kan også skulle deklarere i flere år efter dødsfaldet, fx hvis boet ejer en ejendom eller har indkomst.

Se reglerne for deklaration af dødsbo hos Skatteverket

Begravelse eller bisættelse

I Sverige har Svenska kyrkan ansvaret for begravelsesvirksomheden, også hvis den afdøde ikke var medlem af Svenska kyrkan.

Begravelsesafgiften, begravningsavgift, er en særskilt afgift, som opkræves via skatten. Afgiften dækker bl.a. gravsted i 25 år, gravsættelse, kremering, visse transporter og evt. adgang til et lokale til begravelsesceremonien uden religiøse symboler.

Andre udgifter, fx kiste eller urne, gravsten, blomster, dødsannonce og begravelsesbureau, betales normalt af dødsboet. Hvis der ikke er penge nok i dødsboet til begravelsen, kan dødsboet søge om økonomisk støtte hos socialtjenesten i den kommune, hvor afdøde var folkeregistreret.

Efter svensk lov skal afdøde kremeres eller gravsættes hurtigst muligt og senest 1 måned efter dødsfaldet. Skatteverket kan give udsættelse, hvis der er særlige grunde.

Ceremoni i svensk kirke

Hvis den afdøde var medlem af Svenska kyrkan, er begravelsesgudstjenesten som udgangspunkt dækket af kirkeafgiften, kyrkoavgift.

Hvis den afdøde ikke var medlem, kan det i særlige tilfælde være muligt at holde en begravelsesgudstjeneste i Svenska kyrkan. Det er den lokale menighed, der træffer beslutningen, bl.a. ud fra afdødes ønsker. Dødsboet kan i så fald skulle betale for ceremonien.

Borgerlig begravelse eller bisættelse

En borgerlig begravelse eller bisættelse er ikke knyttet til religiøse ritualer og følger ikke en fast ceremoni. Begravelsesafgiften dækker bl.a. lokale til ceremonien, kremering og gravsted, også ved en borgerlig ceremoni.

Hvis du ønsker at sprede afdødes aske et andet sted end på en begravelsesplads, skal du søge om tilladelse hos den svenske länsstyrelse.

Se reglerne for begravelser og askespredning hos Länsstyrelsen