Lige nu kan du opleve lidt længere svartider pga. skattedeklarationer Kontakt

Valutaomregning for grænsependlere

D. 18-03-2024
Er du en af de danskere, som skal opgive din løn, fradrag eller andet i din svenske deklaration? Så skal du huske at angive det i svenske kroner. Her får du en guide til hvordan du bruger den rigtige valutakurs, når du skal indsende din svenske deklaration i Sverige.
Print

Danske kroner >> Svenske kroner

Bor du i Sverige og arbejder i Danmark så husk at du skal bruge den svenske Riksbanks valutakurs, når du skal udfylde din deklaration i Sverige, og indberette hvad du har modtaget i løn og betalt i skat i Danmark. 

Har du modtaget periodiske betalinger uden store variationer, fx løn, så kan du bruge Riksbankens gennemsnitlige valutakurs for 2023. 

Ifølge Riksbanken var årsgennemsnittet for den svenske valutakurs 2023 100 DKK = 154,03 SEK. 

Du kan derimod bruge den gennemsnitlige valutakurs for den pågældende dag, du modtog en betaling, hvis der er tale om et engangsbeløb. 

Sidste gang at kursen på den svenske krone var næsten lige så lav, i forhold til den danske krone, var i 2009. Her var den gennemsnitlige kurs 70,1821 DKK. Sammenlign det med fx 2000, hvor den gennemsnitlige valutakurs var 88,2581 DKK. 

 

Se valutakurserne på Riksbankens hjemmeside her

 

Svenske kroner >> Danske kroner 

 

Bor du i Danmark og arbejder i Sverige, og har  fået udbetalt fx løn i svenske SEK, som du skal opgive i din danske årsopgørelse? Så skal du ligeledes være opmærksom på, hvordan du regner det om til danske kroner.  

Har du modtaget mange betalinger over en længere periode, kan du vælge at bruge den gennemsnitlige valutakurs for det pågældende år. 

Ifølge Danmarks Nationalbank var den gennemsnitlige valutakurs for 2023 100 SEK = 64,9382 DKK. 

Har du modtaget en bestemt betaling eller beløb på et bestemt tidspunkt i løbet af året, kan du vælge at bruge den valutakurs der gælder for den pågældende dag. Dagskursen finder du i Nationalbankens statistiskbank.

 

Nationalbankens årsgennemsnit, 100 SEK

2023

64,9382

2022 

70,0030 

2021 

73,3154 

2020 

71,1197 

2019 

70,5211 

2018 

72,6963 

 

 Se valutakurserne på Nationalbankens hjemmeside her

Støttes af