Hvorfor er togtrafikken over Øresund så sårbar?

Ét problem – mange årsager

Vi havde egentlig forventet at kunne pege på 2 eller 3 hovedårsager til de mange forsinkelser, men jo mere vi undersøgte emnet, jo tydeligere blev det, at togtrafikken over Øresund er et komplekst system. Mange forskellige forhold spiller sammen, og én mindre hændelse kan hurtigt udløse en dominoeffekt, der påvirker togtrafikken på begge sider af Øresund – og dermed pendlerne på linjen.

 

Hvad kan udløse forsinkelser?

Data fra Trafikverket viser, at forsinkelser typisk opstår inden for 5 kategorier:

• Ulykker og hændelser – fx personer i sporene, påkørsler eller andre sikkerhedshændelser.
• Drift og vedligeholdelse af togene – fx tekniske fejl på togene eller længere ophold på stationerne, når mange passagerer skal af og på.
• Infrastruktur – fx signalfejl, sporskiftefejl eller fejl på køreledninger.
• Følgeforsinkelser – når tidligere forstyrrelser i togtrafikken får konsekvenser for andre tog, eller når tog og personale kommer ud af position efter længere driftsstop.
• Trafikstyring – når trafikledelsen må ændre rækkefølgen mellem tog eller holde tog tilbage for at få trafikken til at hænge sammen. 
  
  

 

Statistikken viser, hvad der udløser forsinkelser. Derudover er der en række forhold, som har betydning for, hvor store forsinkelserne bliver, og hvor hurtigt togtrafikken kan komme tilbage til normal drift. Det gælder blandt andet:

• Jernbanens kapacitet – fx steder, hvor der kun er ét spor i hver retning, og man derfor nemt kan opleve flaskehalse
• Politiske prioriteringer – fx den nuværende grænsekontrol i Hyllie, som begrænser kapaciteten over Øresund.

 

Som ringe i vandet

Måske har du oplevet, at dit tog allerede er forsinket, når det ruller ind på stationen. Eller at en forsinkelse på få minutter vokser undervejs. Én forsinkelse står nemlig sjældent alene. Når et tog først er kommet bagud i køreplanen, kan det hurtigt påvirke resten af rejsen – og i nogle tilfælde også andre tog på strækningen. Det skyldes ikke én enkelt ting, men en række forhold, som tilsammen gør togtrafikken over Øresund mere sårbar.

Togene kører lange strækninger

Mange Øresundstog starter ikke i Malmö, men flere hundrede kilometer væk – fx i Göteborg, Kalmar, Karlskrona eller Växjö. Det betyder, at dit tog kan være blevet forsinket længe, før det når Øresundsbroen. Bliver toget forsinket tidligt på ruten, kan forsinkelsen følge med hele vejen til Danmark.

Kapaciteten er begrænset

På flere strækninger deler mange tog de samme spor, og nogle steder er der kun ét spor i hver retning. Hvis dit tog allerede er forsinket, passer det ikke længere ind i den oprindelige køreplan. Trafikledelsen kan derfor være nødt til at lade andre tog køre først, og på den måde kan en mindre forsinkelse vokse, selv om den oprindelige årsag er løst.

Samtidig er der nogle steder på strækningen, hvor der er mindre plads til at håndtere forsinkelser end andre. Den svenske grænsekontrol i Hyllie betyder fx, at der kan køre færre tog over Øresund, end infrastrukturen teknisk giver mulighed for. Tal fra Trafikverket viser, at der med den nuværende grænsekontrol maksimalt kan passere 10 tog i timen i hver retning. Hvis man fjernede grænsekontrollen, ville der kunne passere op mod 14 tog i timen - dvs. at kapaciteten kunne øges med helt op til 40 %.

Mange aktører holder togtrafikken i gang

Togtrafikken over Øresund er et samarbejde mellem flere forskellige aktører. De har alle ansvar for hver deres del af togtrafikken – fra spor, signaler og infrastruktur til togdrift, vedligeholdelse og trafikplanlægning.

Skånetrafiken fortæller, at en af de mest udbredte misforståelser blandt rejsende er, at én aktør står for hele togtrafikken over Øresund. I virkeligheden er opgaverne fordelt på flere aktører, og derfor kan det være svært at gennemskue, hvem der har ansvaret, når dit tog bliver forsinket eller aflyst.

Hvem har ansvaret for hvad?

Togtrafikken over Øresund drives af flere forskellige aktører, som hver har ansvar for deres del af systemet:

• Øresundståg – ejes af 6 svenske regionale trafikselskaber og har ansvar for at planlægge og udvikle Øresundstogstrafikken og for at udbyde driften.
• VR Sverige – kører togene og har ansvar for lokomotivførere og togpersonale.
• Mantena – vedligeholder togene og står for reparationer og teknisk service.
• Trafikverket – ejer og vedligeholder den svenske jernbane, herunder spor, signaler og køreledninger.
• Banedanmark – ejer og vedligeholder den danske jernbane, herunder spor, signaler og køreledninger.
• Øresundsbro Konsortiet – ejer og vedligeholder Øresundsforbindelsen.

Øget pres på banen

Flere rejser over Øresund end tidligere. Det er positivt, men flere passagerer betyder også, at toget nogle steder skal holde lidt længere på stationerne, fordi flere skal af og på. Når køreplanen i forvejen er presset, kan selv korte ophold få betydning for resten af rejsen.

Samtidig udfører Banedanmark og Trafikverket løbende vedligeholdelse og modernisering af jernbanen. Arbejdet er nødvendigt, men kan i perioder betyde færre spor i drift og dermed mindre fleksibilitet, hvis der opstår forsinkelser.

 

Forsinkelser skyldes ofte flere hændelser, som påvirker hinanden. Derfor er det ikke altid muligt at forklare årsagen i en kort højttalerudmelding i toget eller på stationen. Vi ved, at det kan opleves frustrerende for de rejsende.

Hans Engleson, chef for forretningsområde Tog hos Skånetrafiken

Eksempel: Et Øresundstog på vej mod København

Forestil dig et (meget uheldigt) Øresundstog på vej fra Göteborg til København.

Lidt uden for Lund bliver en person observeret i sporene. Af sikkerhedshensyn bliver togtrafikken standset, mens området bliver kontrolleret, og først når det er vurderet sikkert, kan togene køre videre.
Toget ankommer derfor et par minutter forsinket til Malmö C. Her er der mange passagerer, som skal af og på, og opholdet bliver lidt længere end planlagt.

På den danske side passerer toget nu en af landets mest trafikerede jernbanestrækninger. Fordi toget allerede er forsinket, passer det ikke længere ind i den oprindelige køreplan, så trafikledelsen er nødt til at lade andre tog passere først. Øresundstoget må derfor vente, før det kan køre videre.

Ved København H er der sporarbejde, som begrænser kapaciteten yderligere. Da Øresundstoget endelig kommer gennem den smalle passage ved Nørreport, er de få minutters forsinkelse fra Lund blevet til et kvarter.

Dette er et tænkt eksempel, og det hører heldigvis til sjældenhederne, at så mange forskellige hændelser rammer det samme tog på én rejse. Men det viser, hvordan flere små forsinkelser kan bygge oven på hinanden – og hvorfor en forsinkelse på få minutter kan ende med at blive meget større.

 

Hvad bliver der gjort?

Der bliver løbende arbejdet på at gøre togtrafikken over Øresund mere stabil og robust.

Infrastruktur og drift

Banedanmark og Trafikverket investerer blandt andet i infrastrukturen. Det nye spor ved Københavns Lufthavn Station, som blev taget i brug i april 2026 for at øge kapaciteten på Øresundsbanen, er et eksempel på den type investeringer.

På svensk side arbejder man med flere kapacitetsforbedringer omkring Malmö. Samtidigt planlægges en markant udbygning af jernbanen mellem Hässleholm og Lund, hvor to spor skal blive til fire. Målet er at skabe mere kapacitet og en mere robust togtrafik i hele Øresundsregionen.

Derudover arbejder Øresundståg og de øvrige aktører løbende med at forbedre driften, styrke samarbejdet og reducere de fejl og hændelser, som de hver især har mulighed for at påvirke.

Politiske initiativer

Der er også politisk fokus på togtrafikken over Øresund. I juli 2025 underskrev Danmarks statsminister Mette Frederiksen og Sveriges statsminister Ulf Kristersson fx en fælles erklæring om et tættere dansk-svensk samarbejde. Her fremhæver de blandt andet behovet for større kapacitet over Øresund, bedre samarbejde mellem myndighederne og løsninger, der kan mindske de udfordringer, grænsekontrollen skaber for trafikken.

Den svenske regering har desuden bedt Trafikverket om at undersøge, hvordan trafikafviklingen og kapaciteten i Øresundsregionen kan forbedres. Rapporten fra januar 2026 anbefaler et tættere operativt samarbejde med Banedanmark om trafikstyring, håndtering af forstyrrelser og planlægning – især frem mod åbningen af Femern Bælt-forbindelsen. Derudover peger rapporten på, at flere kapacitetsforbedringer i Skåne kan fremrykkes med de nødvendige politiske beslutninger.

Sideløbende arbejder flere organisationer som fx Greater Copenhagen for investeringer og løsninger, der kan forbedre mobiliteten og nedbryde grænsehindringerne mellem Danmark og Sverige.

Nogle forbedringer kan gennemføres af de aktører, der driver og vedligeholder togtrafikken. Andre – som den nuværende grænsekontrol i Hyllie – kræver politiske beslutninger på begge sider af sundet.

For mange pendlere handler en stabil togtrafik ikke kun om komfort. Den er også en vigtig forudsætning for et velfungerende arbejdsmarked og en mere sammenhængende Øresundsregion.

 

Kilder

Greater Copenhagen: "10 år av tillfällig inre gränskontroll" 

Skånetrafiken: ”Läget i tågtrafiken 2025”

Skånetrafiken: ”Resandet med Öresundståg slog rekord 2025” 

Statsministererklæring 2025: "Erklæring mellem Danmark og Sverige"

Trafikverket 2024: ”Kapacitet och redundans för transporter över Öresund”

Trafikverket 2026: ” Vidareutveckla trafikledning och infrastrukturobjekt i Öresundsregionen”

Øresundståg: Planlagt banearbejde på Øresundsstrækningen