Grænsehindringer i Øresundsregionen: Her er status på nogle af de aktuelle udfordringer

Flere af problemerne har været kendt i årevis, men hvor langt er man med at finde løsninger? Det var på dagsordenen, da Øresunddirekt samlede en række danske og svenske aktører til Øresundsregionalt grænsehindringsforum den 22. oktober.

Selvom Danmark og Sverige er tæt forbundet, kan forskelle mellem landenes regler og systemer stadig gøre det besværligt at bo i det ene land og arbejde i det andet.
To gange om året samler Øresunddirekt organisationer og aktører fra begge sider af Øresund for at udveksle viden om grænsehindringer og følge udviklingen i arbejdet med at løse dem.
På efterårets møde var der særligt fokus på en række velkendte problemstillinger, hvor der fortsat er behov for løsninger.

Svensk ID-løsning har lange udsigter

Manglende adgang til svenske digitale ID-løsninger er fortsat en udfordring for personer, der bor i Danmark, men har behov for at benytte svenske digitale tjenester.

På mødet blev der orienteret om arbejdet med et svensk statsligt ID-kort, som på sigt kan gøre det lettere for personer uden svensk statsborgerskab at identificere sig. Ifølge oplysningerne på mødet forventes ændringerne dog først i september 2029.

Elisabeth Geday fra Danske Torpare følger udviklingen tæt og beskrev udfordringen med, at danske fritidshusejere med de nuværende digitale løsninger kan ”komme ind i entreen, men ikke helt ind i huset”. Med andre ord kan de få adgang til svenske myndigheders hjemmesider, men ikke nødvendigvis benytte de selvbetjeningsløsninger, de har brug for, eksempelvis i forbindelse med skatteforhold.

Også adgangen til danske bankkonti og MitID blev drøftet. Her oplever flere aktører, at det er blevet mere bureaukratisk at oprette en dansk bankkonto. Problemstillingen forventes at blive taget op i det nordiske grænsehindringsarbejde.

Nye tolkninger hos Försäkringskassan kan få konsekvenser for grænsependlere

En anden aktuel grænsehindring handler om de svenske regler for sjukpenninggrundande inkomst (SGI), som blandt andet har betydning for retten til sygedagpenge i Sverige.

På mødet blev der peget på problemer med fortolkningen af reglerne for personer, der har arbejdet i Danmark. Hvis dansk arbejdsindkomst ikke medregnes i det svenske sygedagpengegrundlag, kan det få økonomiske konsekvenser for personer, der eksempelvis bliver syge efter at have arbejdet i Danmark.

Problemstillingen tages meget alvorligt af alle aktører og forventes at blive taget op med det nordiske Grænsehindringsråd på Nordisk Råd Session i Helsinki i næste uge.

Grænsekontrollen er fortsat til debat

Den langvarige svenske grænsekontrol blev også drøftet. Her var der blandt andet fokus på mulighederne for at rejse spørgsmålet på EU-niveau.

EU-Kommissionen fører tilsyn med medlemslandenes anvendelse af midlertidig grænsekontrol, og på mødet blev det fremhævet, at spørgsmålet om langvarig grænsekontrol også er aktuelt i andre europæiske lande.

Den svenske midlertidige grænsekontrol fornyes hver sjette måned og går snart ind i sit 11. år.

Fælles fokus på at nedbryde grænsehindringer

Selvom mange af udfordringerne er velkendte, er der løbende udvikling i arbejdet med at finde løsninger.

Øresundsregionalt grænsehindringsforum giver organisationer og aktører fra begge sider af Øresund mulighed for at dele erfaringer og opdateringer om de problemstillinger, de arbejder med.

Ved at samle den viden kan aktørerne følge udviklingen og bidrage til, at grænsehindringerne fortsat bliver sat på dagsordenen. Vi mødes to gange om året til et fælles øresundsregionalt grænsehindringsforum, men samarbejder også tæt i dagligdagen.