Dødt løb i svensk valggyser
Efter første optælling er der næsten dødt løb ved det svenske rigsdagsvalg. Resultatet er stadig foreløbigt, og de sidste stemmer kan ændre mandatfordelingen.
Sådan fordelte stemmerne sig
Efter den første optælling har Socialdemokraterna, Vänsterpartiet, Miljöpartiet og Centerpartiet tilsammen 176 mandater mod Tidöpartiernas 173.
Socialdemokraterna er fortsat Sveriges største parti med 28,1 % af stemmerne. Partiet går dog tilbage sammenlignet med valget i 2022.
Moderaterna får 19,9 % og bliver Sveriges næststørste parti.
Sverigedemokraterna får omkring 17,5 % og går tilbage sammenlignet med valget i 2022. Partiet mister dermed positionen som Sveriges næststørste parti.
Liberalerna får 5,4 % og kommer dermed over spærregrænsen til Riksdagen. Vänsterpartiet går samtidig frem sammenlignet med valget i 2022.
Regeringsdannelsen kan trække ud
Et flertal i mandater betyder ikke automatisk, at oppositionspartierne kan danne regering. Centerpartiet og Vänsterpartiet står langt fra hinanden i flere økonomiske spørgsmål. Centerpartiet har desuden afvist at sidde i regering med Vänsterpartiet, mens Vänsterpartiet ønsker større indflydelse på regeringspolitikken.
Moderaterna har derfor ikke opgivet muligheden for at finde parlamentarisk grundlag for en fortsat borgerlig regering.
Den nye Riksdag samles den 28. september og vælger formand, talmannen. Tidligst dagen efter kan talmannen fremlægge et forslag til statsminister. Regeringsdannelsen kan derfor ende med at tage flere uger.
Borgerligt flertal i Region Skåne
Der ser ikke ud til at være et politisk flertalsskifte i Region Skåne. Tidöpartierna har foreløbigt 76 af de 149 mandater i regionsrådet, mens Socialdemokraterna, Vänsterpartiet, Miljöpartiet og Centerpartiet tilsammen har 73 mandater.
Det borgerlige flertal er dermed mindre end tidligere. Carl-Johan Sonesson fra Moderaterna er i dag formand for regionsstyrelsen.
Også i Halland ser de politiske ændringer ud til at blive begrænsede. Den siddende alliance mellem Moderaterna, Centerpartiet, Kristdemokraterna og Liberalerna får foreløbigt 34 af 71 mandater og er dermed fortsat afhængig af støtte fra andre partier.
Malmö, Helsingborg og Lund
Socialdemokraterna er fortsat det største parti i Malmö. Vänsterpartiet går frem, mens Sverigedemokraterna går tilbage. Det lokale parti Malmölistan får to mandater.
Socialdemokraterna, Vänsterpartiet og Miljöpartiet får tilsammen flertal i kommunalbestyrelsen. De tre partier er dermed ikke afhængige af et bredere samarbejde for at have flertal.
I Helsingborg bliver Socialdemokraterna igen det største parti. Det nuværende borgerlige styre ser samtidig ud til at kunne fortsætte, men vil være afhængigt af støtte fra andre partier.
I Lund er Socialdemokraterna fortsat det største parti. Moderaterna og Miljöpartiet går frem, mens Liberalerna går tilbage.
Hvad betyder valget for Øresundsregionen?
Selv om det nationale valg er meget tæt, ser de politiske flertal i Region Skåne og Region Halland foreløbigt ud til at fortsætte. Også i flere af Greater Copenhagens største svenske kommuner tegner der sig relativt stabile flertal.
På nationalt niveau er situationen mere uafklaret. En længere regeringsdannelse kan få betydning for, hvornår der træffes beslutninger om blandt andet statsbudgettet og kommende politiske prioriteringer.
Samtidig fylder flere spørgsmål med direkte betydning for Øresundsregionen i svensk politik. Her er nogle af de områder, der bliver relevante at følge i den kommende mandatperiode.
Øresundsbrons fremtidige overskud
Riksdagen har besluttet, at den svenske stats fremtidige indtægter fra Øresundsbron skal bruges til transportinfrastruktur i Øresundsregionen. Regeringen har desuden udpeget Skånes landshövding, den øverste statslige repræsentant i länet, som forhandler. Hvordan pengene skal bruges, og hvilke projekter der skal prioriteres, bliver et spørgsmål i den kommende mandatperiode.
En ny fast forbindelse over Øresund
Moderaterna i Skåne ønsker, at Sverige og Danmark indleder en fælles undersøgelse af endnu en fast forbindelse over Øresund. I Helsingborg støtter blandt andre Moderaterna og Socialdemokraterna en fast HH-forbindelse mellem Helsingborg og Helsingør.
Region Skåne og Greater Copenhagen har tidligere peget på både HH-forbindelsen og en Øresundsmetro mellem Malmö og København som strategisk vigtige projekter.
Prisen for at rejse over Øresund
Partierne har forskellige forslag til prisen for at krydse Øresund. Centerpartiet i Skåne er gået til valg på, at Øresundsbron på længere sigt skal være afgiftsfri. Liberalerna i Skåne har afvist forslaget og ønsker i stedet, at indtægterne fra broen skal kunne bidrage til fremtidig infrastruktur.
Miljöpartiet har blandt andet foreslået at halvere priserne på rejser med kollektiv trafik over Øresund.
Grænsekontrol og fri bevægelighed
De svenske grænsekontroller mod Danmark er fortsat et politisk spørgsmål i regionen. Liberalerna i Skåne ønsker at afvikle de langvarige kontroller og finde løsninger, der understøtter den frie bevægelighed.
Moderaterna i Skåne skriver i deres regionale program, at midlertidige grænsekontroller bør erstattes af løsninger, der giver bedre muligheder for pendling og regional integration.
Grænsehindringer på arbejdsmarkedet
Skat, social sikring, distancearbejde og regler for personer, der arbejder i begge lande, påvirker fortsat mulighederne for et fælles arbejdsmarked på tværs af Øresund.
Den nye Øresundsaftale har løst nogle af udfordringerne på skatteområdet, men der er fortsat grænsehindringer, blandt andet inden for social sikring.
Kapaciteten efter Femern Bælt-forbindelsen
Når den faste forbindelse mellem Danmark og Tyskland åbner, forventes mere trafik på jernbanerne og over Øresund. Kapaciteten på blandt andet Södra stambanan, Västkustbanan og selve Øresundsforbindelsen bliver derfor et vigtigt spørgsmål for den fremtidige transport i regionen.
Hvad sker der efter valget?
Der er politiske forskelle på, hvordan integrationen i Øresundsregionen skal udvikles. Det gælder blandt andet priserne på Øresundsbron, grænsekontrol, finansiering af ny infrastruktur og prioriteringen af fremtidige forbindelser.
I den kommende mandatperiode bliver det derfor relevant at følge både regeringsdannelsen og beslutninger om Øresundsbrons fremtidige overskud, transportkapacitet og de grænsehindringer, der fortsat påvirker borgere og virksomheder på tværs af Øresund.
