Vi bruger cookies på oresunddirekt.dk På oresunddirekt.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker dig videre på oresunddirekt.dk accepterer du samtidig vores cookiepolitik.

Læs mere om cookies

Børne- og ungeydelse hvis du bor og/eller arbejder i Sverige

Forældre som er socialt sikret i Sverige har ret til børnepenge - i Sverige hedder det 'barnbidrag'. Hvis den ene forælder arbejder i Sverige og den anden i Danmark, er det som udgangspunkt Sverige, der skal udbetale barnbidraget.

Försäkringskassan udbetaler børnepenge i Sverige

Det svenske barnbidrag (børne- og ungeydelse/børnepenge) er på 1050 SEK pr. barn pr. måned (2017) og udbetales af den svenske Försäkringskassan. Børne- og ungeydelsen udbetales til børn, der er bosat i Sverige fra måneden efter barnets fødsel til det kvartal, hvor barnet fylder 16 år. Derefter udbetales såkaldt studiehjælp, som også er 1050 SEK pr. måned (2017). Dette udbetales i 10 måneder om året, frem til barnet fylder 18 år. Barnbidraget er skattefrit og udbetales senest den 20. i hver måned.

Flerbørnstillæg ved børne- og ungeydelse

Hvis du har to eller flere børn, som du modtager børne- og ungeydelse for, får du også et såkaldt flerbørnstillæg. Det bliver udbetalt automatisk.

Mulighed for forlænget barnbidrag

Børn over 16 år som fortsat går i grundskole eller i specialskole kan få forlænget barnbidrag. Forlænget barnbidrag er ikke noget, som du behøver at søge om - medmindre dit barn studerer i udlandet. 

Pendlere hvor familien bor i Sverige

En familie, som bor i Sverige, og hvor den ene forælder arbejder i Sverige, og den anden arbejder i Danmark, får som udgangspunkt udbetalt børnepenge fra Sverige. Hvis begge forældre arbejder i Danmark, er det Danmark, der står for udbetalingen.

 

Hvis det danske bidrag overstiger summen af det svenske, skal Danmark udbetale et tillæg, svarende til differencen mellem de to landes bidrag. Har du boet i Danmark tidligere, skal du kontakte Udbetaling Danmark for yderligere information. Hvis du arbejder i Danmark, skal du ligeledes kontakte Udbetaling Danmark.

Pendlere hvor familien bor i Danmark

En familie, som bor i Danmark, og hvor den ene forælder arbejder i Danmark og den anden i Sverige, skal som udgangspunkt have børnepenge fra Danmark. Hvis begge forældre arbejder i Sverige, er det Sverige, der står for udbetalingen.

 

Hvis det svenske bidrag overstiger summen af det danske, skal Sverige udbetale et tillæg, svarende til differencen mellem beløbene.

 

Mere information:

Du kan også kontakte Försäkringskassan på Øresunddirekt i Malmø for mere information.