Behandlingsgaranti og ventetider

Alle, der bor eller arbejder i Sverige, er omfattet af den svenske sygesikring og kan søge behandling i Sverige. Alle omfattes desuden af behandlingsgarantien.

Behandlingsgaranti i Sverige

Behandlingsgarantien regulerer ventetiderne i sundhedsvæsenet og betyder, at du kan få tid til konsultation og behandling inden for bestemte frister. Disse tider er:

  • Kontakt med den primære sundhedstjeneste samme dag
  • Lægeundersøgelser ved lægehuset inden syv dage
  • Besøg ved speciallæge inden for 90 dage
  • Behandling påbegyndt inden for 90 dage

Undersøgelser som for eksempel røntgen og laboratorieundersøgelse er ikke omfattet af behandlingsgarantien.

Anden behandlingsinstitution ved lange ventetider

Hvis dit lægehus eller sygehuset, hvor du bor, ikke kan tage imod dig indenfor de tider, som reguleres via behandlingsgarantien, skal de arrangere en aftale med en anden behandlingsinstitution. I første omgang indenfor Region Skåne. Har du spørgsmål vedrørende ventetiderne, bedes du kontakte den behandlingsinstitution, der har sendt dig indkaldelsen.

Frit valg af offentlig behandling

Hvis du bor og arbejder i Sverige, kan du vælge at søge offentlig behandling i fx regionen Skåne. Rejseomkostninger og patientafgift må du selv betale.

Ret til behandling for danskere

Hvis du bor i Sverige og arbejder i Danmark - eller hvis du bor i Danmark og arbejder i Sverige har du ret til behandling i Sverige på samme vilkår som svenske borgere. Det kræver, at du søger om et særligt certifikat hos Försäkringskassan.

Læs mere i vores artikler herunder: