Svensk ID-kort

Er du ikke svensk statsborger men folkeregistreret i Sverige, kan du få et svensk ID-kort ved at henvende dig hos Skatteverket.

For at ansøge om et ID-kort skal du

  • være folkeregistreret i Sverige
  • være fyldt 13 år
  • betale en afgift på 400 SEK via Postgiro 504062-1 eller Bankgiro 389-0100 (2017)
  • kunne dokumentere hvem du er gennem et godkendt nationalt ID eller en have en person med dig, som kan bevidne, at du er den, du siger, du er (godkendt "intygsgivare"). Du kan læse mere om dette på Skatteverkets hjemmeside.

Ansøgning ved personligt besøg

For at ansøge om et ID-kort, skal du møde op på ét af de kontorer hos Skatteverket, som kan udfærdige et ID-kort - det ikke alle Skatteverkets kontorer, der gør det. Se linket til højre på siden med en oversigt over hvor du kan få ID-kort. Når du møder op, skal du medbringe en kvittering på, at afgiften er betalt, godkendt ID eller én som kan bevidne, at du er den du er. Hvis du er under 18, skal du også have din forælder eller værge med. Du bliver fotograferet hos Skatteverket.

Det tager ca en uge inden kortet er færdigt. Du vil modtage et brev fra Skatteverket, og ID- kortet kan afhentes på det kontor du søgte hos fem dage efter, du har modtaget brevet. Du skal medbringe brevet, og kortet kan kun afhentes af dig personligt, da du skal bekræfte modtagelsen, når du får det.