Pas for danske statsborgere

Hvis du er dansk statsborger og skal forny dit danske pas, skal du henvende dig hos Borgerservice i Danmark - også selvom du bor i Sverige. Du har også mulighed for at forny dit danske pas på den danske ambassade i Stockholm.

Forny dit danske pas på Borgerservice i Danmark

Som dansk statsborger kan du få udstedt dit nye pas i en hvilken som helst kommune. Du skal blot henvende dig hos et af kommunernes borgerservicecentre. På kommunens hjemmeside kan du finde adresse og åbningstider for det relevante borgerservicecenter.

Når du møder op hos Borgerservice for at forny dit pas, skal du medbringe:

  • dit sidst udstedte pas
  • et vellignende foto

 

Er du dansker og bor i Sverige skal du medbringe supplerende oplysninger:

  • Voksne (over 18 år): medbring et personbevis fra Skatteverket
  • For børn under 18 år: medbring et familiebevis fra Skatteverket

Dokumentationen fra Skatteverket må ikke være mere end ca. 14 dage gammel. 

 

Foto til pas til Borgerservice

Der gælder en række særlige krav til det fotografi, der skal bruges i dit pas. For eksempel skal billedet tages lige forfra og vise dit ansigt og det øverste af skuldrene.

  • Du kan læse om kravene i her på Politiets hjemmeside.

I Københavns Kommune kan voksne og større børn få taget et foto i Borgerservice/Borgerservice Kvik, når man bestiller det nye pas. Det koster 95 kroner ud over passets pris.

 

Priser og leveringstid på pas

Det tager 11-15 hverdage at få leveret det nye pas, og i særlige tilfælde kan passet produceres hurtigere. Det nye pas skal betales ved bestilling, og du kan betale med kontanter eller Dankort/Visa Dankort. Priserne (2018) er som følger:

  • Pas til børn under 12 år koster 115 kroner
  • Pas til børn fra 12 år og under 18 år koster 142 kroner
  • Pas til voksne mellem 18 og 64 år koster 627 kroner
  • Pas til voksne, 65 år og derover koster 377 kroner

 

Den danske ambassade i Stockholm

Som dansk statsborger kan du forny dit pas på Danmarks ambassade i Stockholm. Når du ansøger om fornyelse af dit pas, skal du altid møde op personligt på ambassaden. Du udfylder et ansøgningsskema på forhånd eller på ambassaden. Det kan tage mellem 2 og 6 uger at få udstedt et nyt pas, da det udstedes af Rigspolitiet i Danmark. Pasbilleder tages på ambassaden, og det koster ca. 1300 SEK for at forny et nyt pas.

  • Læs mere på sverige.um.dk, om hvordan du kan få forny dit pas på ambassaden.

 

Læs også om