Skat ved fortjeneste på boligsalg

Hvis du skal flytte til Sverige og regner med at få en fortjeneste ved salget af din danske bolig, bør du sælge den, inden du registrerer dig i det svenske folkeregister.

I Sverige skal man betale skat af en eventuel gevinst ved salg af fast ejendom. Det gælder også, hvis du sælger din bolig i Danmark i forbindelse med, at du flytter til Sverige. Du bør derfor overveje, om salget skal foregå før eller efter, du folkeregistrerer dig i Sverige.

Salgsdato er afgørende

Det er datoen på salgsaftalen (købekontrakten), der gælder, altså den dato, hvor både køber og sælger har skrevet under på kontrakten. Salgsdatoen skal være passeret inden du lader dig folkeregistrere i Sverige, hvis du vil undgå at betale skat af en eventuel fortjeneste. Hvis du sælger din faste ejendom, inden du flytter til Sverige af denne grund, skal du huske at oplyse salgspris og salgsdato i din svenske selvangivelse, så de svenske skattemyndigheder får oplyst, at salget er sket før flytning til Sverige, og at fortjenesten derfor ikke skal beskattes i Sverige.

Fradrag for tab

Hvis du derimod ved, at du vil få et økonomisk tab ved salget af din danske bolig, kan du trække det fra i din svenske selvangivelse, så længe det er igennem din kapitalindkomst i Sverige. Og at du er folkeregisteret i Sverige på salgstidspunktet. Igen skal du huske at oplyse salgspris og salgsdato i din svenske selvangivelse.

 

Hvis du er i tvivl om, hvilke regler som gælder i din situation, bør du kontakte Skatteverket, inden du flytter eller sælger din bolig. 

Læs mere i vores artikler og guides herunder: