Lige nu kan du opleve lidt længere svartider pga. skattedeklarationer Kontakt

SINK skat i Sverige

Seneste opdateret 17-01-2024
Hvis du pendler fra Danmark til et arbejde i Sverige, er du begrænset skattepligtig og kan blive beskattet med den såkaldte SINK skat (en særlig indkomstskat for udenlands bosatte) som er på 25 procent.
Print

Søg om SINK skat

SINK= særlig inkomstskatt för utomlands bosatta

Personer, der arbejder i Sverige, men er bosat i udlandet, kan blive SINK-beskattet. SINK-skat er en bruttoskat på arbejdsindkomst, hvilket betyder, at man samtidig kan have andre indtægter, som f.eks. renteindtægter, der stadig skal beskattes på anden måde. SINK-skatten er på 25 procent, men giver ingen fradragsmuligheder. Hvis du ønsker at blive SINK-beskattet, skal du aflevere en ansøgning til Skatteverket. Ansøgningen skal fornyes hvert år.

 

Læs mere om SINK-skat på Skatteverket.se

 

Hvis du kun arbejder for en svensk arbejdsgiver i Sverige, betaler du ikke skat i Danmark for den samme indkomst. Hvis du derimod også arbejder i Danmark, kan det påvirke din sociale sikring og dermed, hvordan din svenske indkomst beskattes i Danmark. Kontakt Skattestyrelsen i Danmark for en konkret vurdering af din situation. 

 

Kontakt Skattestyrelsen

 

Fuld skattepligt

Hvis du arbejder i Sverige og overnatter ofte i Sverige, er du fuldt skattepligtig i Sverige, med mindre det er midlertidigt arbejde på maksimum seks måneder. Du er derfor fuld skattepligtig og skal betale svensk skat efter de skattesatser, der gælder for dem, der normalt bor i Sverige - dvs. at du ikke kan betale SINK-skat.

 

Læs mere om det svenske skattesystem - en kort introduktion

 

Pendlere fra Danmark

Man kan som bosiddende i Danmark og dagligt pendlende til et arbejde i Sverige, vælge, om man vil betale SINK- eller almindelig indkomstskat (gennemsnitlig skatteprocent, da du ikke er bosiddende i en bestemt svensk kommune). Hvis man vælger at betale almindelig indkomstskat, skal man dog være opmærksom på, at man som bosiddende i Danmark på grund af de danske regler, ikke kan få fradrag for renter i Sverige. Kontakt Skattestyrelsen hvis du har spørgsmål om dette.

 

Kontakt Skattestyrelsen


Arbejde som kunstner eller sportsudøver

Hvis du arbejder som kunstner eller sportsudøver i Sverige, betaler du en særskilt A-SINK skat på 15 procent til den svenske stat. Du skal dog være opmærksom på, at reglerne i det nordiske skatteaftale medfører, at du også skal betale supplerende skat i Danmark. 

For øvrige spørgsmål om SINK- eller indkomstskat i Sverige, kontakt Skatteverket.

 

Læs mere om kulturarbejdere i Øresundsregionen

Fandt du denne information relevant?

Vil du uddybe dit svar?

Kontakt Øresunddirekt

Tak for dit svar.

Tjeklisten – når du har fået job i Sverige

Når du har fået job i Sverige, giver vi dig de vigtigste ting, som du skal kende. Det er lige fra svensk ”samordningsnummer” til SINK-skat og social sikring.

Udfyld din danske årsopgørelse

Øresunddirekt giver vejledning i hvordan du udfylder din danske årsopgørelse.

Støttes af