Lige nu kan du opleve lidt længere svartider pga. skattedeklarationer Kontakt

Gymnasiets opbygning og studieretninger i Sverige

Seneste opdateret 09-01-2024
I de svenske gymnasier er der mulighed for at fordybe sig inden for flere forskellige studieretninger end i Danmark. I nedenstående kan du læse om nogle af de studieretninger, som udbydes på gymnasierne i Sverige.
Print

Hvordan er ungdomsuddannelserne bygget op?

Et svensk gymnasieprogram består af otte grundfag, som kaldes "gymnasiegemensamma" (kernefag) og andre mere specialiserede fag, som du kan fordybe dig i, samt en del projektarbejde. Alle programmer indeholder:

 

  • De otte "gymnasiegemensamma" fag: engelsk, idræt, matematik, naturvidenskab, samfundsvidenskab, svensk, religion og historie.
  • Et antal "programgemensamma ämnen" (særlige fag) som adskiller sig afhængigt af, hvilket program man læser. 
  • "Individuella valet" som er valgfag, eleverne kan vælge imellem.
  • På de fleste programmer indgår der også praktik, som kaldes "Arbetsplatsförlagt lärande" eller APL, og som ikke er lønnet.

Studieretninger på svenske gymnasier

Der findes overordnet to studieretninger på et svensk gymnasium: ”högskoleförberedande program” og ”yrkesprogram”.

Högskoleförberedande program er for de elever, som vil studere videre på universitetet eller högskola. På studieretningen er der forberedelse til en videregående uddannelse på universitetet eller högskole. Studieretningen giver de grundlæggende beviser, men de forskellige programmer giver forskellige kvalifikationer til de videregående uddannelser. Derfor er det vigtigt at vælge de rigtige fag, der giver den ønskede afgang.

”Yrkesprogram” er for de elever, der gerne vil have en erhvervsuddannelse. Eleven kan begynde at arbejde direkte efter denne uddannelse. Uddannelsesstedet kan tilbyde valgfag (individuella valet), der er nødvendige for at opnå grundlæggende universitetsuddannelseskvalifikationer, hvis man ønsker at studere videre. 

Det er således muligt at få grundlæggende universitetsuddannelseskvalifikationer på alle programmer, men hvis eleven studerer på en erhvervsuddannelse, bør eleven vælge de valgfag, som der kræves.

 

 

Högskoleförberedande program (studieforberedende):

Ekonomiprogrammet (økonomi)
Estetiska programmet (æstetik og kreativitet)
Humanistiska programmet (kultur og sprog)
Naturvetenskapsprogrammet (naturvidenskab)
Samhällsvetenskaps-programmet (samfundsvidenskab)
Teknikprogrammet (teknik)

 

Yrkesprogram (erhvervsrettede uddannelser):

Barn- och fritidsprogrammet (Barn og fritid)
Bygg- och anläggningsprogrammet (Byg og konstruktion)
El- och energiprogrammet (El og energi)
Fordons- och transportprogrammet (Køretøj og transport)
Handels- och administrations-programmet (Handel og administration)
Hantverksprogrammet (Håndværk)
Hotell- och turismprogrammet (Hotel og turist)
Industritekniska programmet (Industri)
Naturbruksprogrammet (Natur)
Restaurang- och livsmedelsprogrammet (Restaurant og næringsmidler)
VVS- och fastighetsprogrammet (VVS og bygning)
Vård- och omsorgsprogrammet (Sundhed og omsorg)

 

Bemærk: De lokale gymnasier kan tilbyde andre eller flere fag. Det er derfor en god idé at tjekke hos det enkelte gymnasium. 

 
Andre svenske gymnasieuddannelser 

I Sverige er der, udover det almene gymnasium (nationella program), som er beskrevet i ovenstående, andre måder at gennemføre en svensk gymnasieuddannelse på.

Du kan fx vælge at studere et engelsksproget "International Baccalaureate (IB) program", som giver dig en internationalt anerkendt studentereksamen. Du har også mulighed for at vælge et "idrott-program", hvor man kombinerer sin gymnasielle uddannelse med idræt på højt niveau. Eller du kan vælge at tage en "lärlingsutbildning", som kombineres med yrkesprogrammet, hvor eleven er i praktik på en relevant arbejdsplads i ca. halvdelen af det tre-årige uddannelsesforløb, som det kendes fra en dansk erhvervsuddannelse.

På et kommunalt studievejledningscenter kan du finde ud af, hvilke gymnasieuddannelser de lokale gymnasier udbyder - udover de 18 faglinjer (nationella program), som er listet i ovenstående.

Fandt du denne information relevant?

Vil du uddybe dit svar?

Kontakt Øresunddirekt

Tak for dit svar.

Støttes af