Lige nu kan du opleve lidt længere svartider pga. skattedeklarationer Kontakt

Autorisation (yrkeslegitimation) for at kunne arbejde i Sverige

Seneste opdateret 13-03-2023
Som dansker skal du, som udgangspunkt, have svensk legitimation (autorisation) for at kunne udføre arbejde med beskyttet erhvervstitel i Sverige.
Print

Kræver min uddannelse autorisation for at arbejde i Sverige? 

Hvis du er i tvivl om, hvilke uddannelser som kræver autorisation for at arbejde i Sverige, kan du på uhr.se få en oversigt. I oversigten kan du også læse, hvilken myndighed du skal i kontakt med. 

 

Se oversigten med uddannelser i Sverige, som kræver autorisation på UHR.se

 

Hvordan får jeg autorisation til at arbejde i Sverige?

Det er den myndighed, der er tilknyttet det enkelte erhverv, som kan krave dokumentation og godkende din evne til at bedrive din profession i Sverige. For at kunne få autoriseret din evne til at udføre et titelbeskyttet erhverv, skal du kunne dokumentere, at du lever op til disse regler. Dette gøres ved at indsende en ansøgning om at få svensk "legitimation" til den relevante svenske myndighed.

 

Hvor skal jeg indsende min ansøgning om at få autoriseret min profession?

De svenske myndigheder, der udfærdiger erhvervsautorisationerne, omfatter:

 

Eksempel på dokumentationskrav for at få svensk autorisation af en dansk profession

Kravene om dokumentation for beskyttede erhvervstitler varierer. Eksempelvis skal en sygeplejerske, der har dansk eller norsk statsborgerskab, og som er godkendt til at udføre sin praksis i et nordisk land, indsende følgende, for at kunne få svensk autorisation:

  • Online ansøgningsblanket (hvis man er uddannet i EU)  
  • En bekræftet kopi af ens pas/personbevis
  • En bekræftet kopi af ens eksamensbevis og tilhørende bilag, der beskriver kursusindhold, -aktiviteter og -længde på originalsprog
  • En bekræftet kopi af bevis for ens faglige kvalifikationer på originalsprog
  • En bekræftet kopi af en attest på originalsprog, hvor ens arbejdsgiver beskriver typen af ansættelse og de hidtidige arbejdsopgaver
  • En attest, der beskriver ens uddannelses kvalifikationsniveau

Du kan læse mere om kravene til autorisation af sygeplejersker på Socialstyrelsens hjemmeside, hvor du også finder adressen, som du skal indsende din ansøgning til.

 

Besøg Socialstyrelsens hjemmeside 

 

Arbejde som skolelærer i Sverige

Hvis du er lærer, har uddannet dig og undervist i Danmark, er det vigtigt at huske på, at du skal have en svensk autorisation for at få en fast ansættelse og kunne give karakterer. Dette gælder også for lærere, der vil undervise i den svenske förskolan (børnehaveklasser). Du kan ofte få en tidsbegrænset kontrakt, imens du søger om autorisation.

Autorisation af lærere er et tiltag, som blev indført i 2011 med henblik på at sikre kvaliteten af undervisningen i de svenske skoler. Der er dog få undtagelser fra reglen. Kravet om legitimation gør sig fx stadig ikke gældende for modersmålslærere, erhvervsuddannelseslærere, m.fl.

 

Læs mere information om autorisationskrav for dem med udenlandsk lærereksamen

 

Uanset hvilken profession du ønsker at praktisere i Sverige, bør du huske på at sætte dig ind i de gældende svenske regler for faglighed og adfærd, som du er forpligtet til at overholde, når du arbejder i Sverige.

Fandt du denne information relevant?

Vil du uddybe dit svar?

Kontakt Øresunddirekt

Tak for dit svar.

7 gode råd: Sådan søger du job i Sverige

Hvis du søger job i Sverige, giver vi dig syv gode råd om blandt andet, hvor du kan søge job og om svenske ansættelsesforhold. 

Støttes af