Feriedage i en svensk ansættelse

I Sverige findes der ikke noget, som svarer til den danske Feriekonto. I stedet er det den enkelte arbejdsgiver, der administrerer de ansattes ferier. Alle fuldtidsansatte har ret til 25 dages ferie på et år.

Vigtige forskelle mellem det danske og det svenske system er:

  • I Sverige tager du ofte ferie imens du optjener den - i Danmark tager du ferie efterfølgende*
  • I Sverige har man ret til at spare feriedage og bruge dem i løbet af et andet ferieår
  • I Sverige får du udbetalt din "semesterersättning" - en slags ferieydelse - når din ansættelse ophører. Du får erstatning for de feriedage, du ikke har benyttet dig af i løbet af din ansættelse.

Ret til fem uger

Hvis du arbejder i Sverige, omfattes du af den svenske ferielovgivning, der giver dig mulighed for forskellige fordele, nemlig semesterledighet, semesterlön og semesterersättning. Loven giver dig ret til 25 feriedage og fire ugers sammenhængende ferie i perioden juni, juli og august. Du har også ret til at gemme et antal af dine feriedage hvert år i højst fem år. Så kan man - hvis det er muligt for din arbejdsplads - tage en længre ferie.

  • Semesterledighet (feriedage): Alle fuldtidsansatte har ret til 25 feriedage per år. 
  • Semesterlön (feriepenge): Er den ydelse den ansatte får under sin afholdte ferie. Semesterlönen består af din aktuelle månedsløn, eventuelle løntillæg og et ferietillæg. 
  • Semesterersättning  (ferieydelse): Denne ydelse udbetales, når du afslutter din ansættelse, hvis ikke du har holdt al din ferie eller ved kortere ansættelser.

Svensk ferieår

Et ferieår er det år, du kan tage ferie inden for. Det løber fra den 1. april og et år frem til og med den 31. marts det efterfølgende år.

Hvordan tager man ferie?

I Sverige findes der ikke noget, der svarer til den danske Feriekonto. I stedet for er det den enkelte arbejdsgiver, der administrerer dine feriedage. Oftest er det nogen på personaleafdelingen, der varetager denne funktion.

 

Ifølge ferielovgivningen skal ferien regnes ud i hele dage. Det indebærer, at man normalt ikke kan tage en halv feriedag (inden for nogle overenskomster er det muligt at holde halve feriedage, så undersøg hvad der gælder i din overenskomst). For dem der normalt arbejder lørdage og søndage regnes hverken weekender, helligdage, påske, pinse eller midsommer-, jule- og nytårsaften som feriedage.

Hvis du stopper med at arbejde i Sverige

Hvis din ansættelse ophører, har du ret til ferieydelser for:

  • Optjent ferie gennem indeværende år
  • Resterende ferie for indeværende år
  • Opsparet ferie fra tidligere år

Det er, som tidligere nævnt, arbejdsgiveren på det sted hvor du afslutter din ansættelse, som du skal kontakte angående din ret til eventuel udbetaling af ferieydelser.

 

 

*Danmark får nye ferieregler fra 1. september 2020

 

Læs også vores guides: