Guide til det offentlige Sverige

Det offentlige system i Sverige adskiller sig en del fra det danske. I denne guide giver vi dig en kort introduktion til de myndigheder og webtjenester, du mest sandsynligt kommer i berøring med, hvis du pendler til et arbejde på den anden side af sundet – eller hvis du flytter til Sverige.De offentlige myndigheder i Sverige

I Danmark er vi efterhånden vant til, at meget af kommunikationen med myndigheder sker digitalt. Sådan er det ikke helt i Sverige endnu. Da myndighederne i Sverige er meget selvstændige, har nogle af dem udviklet egne digitale løsninger for deres brugergrupper. Du kan ikke bruge NemID i Sverige, men hvis du er folkeregistreret i en svensk kommune, har du mulighed for at oprette en e-legitimation, som kan bruges hos forskellige myndigheder.

1. Beskeder fra det offentlige - lidt som e-boks med nemID

I Sverige findes der forskellige digitale tjenester, hvor du kan modtage beskeder fra myndigheder eller kommunen, som minder lidt om danske e-boks. Servicen til de forskellige er frivillig og du bestemmer selv hvilke myndigheder, du ønsker at modtage post fra. Du kan blandt andet modtage digital post fra myndighederne Arbetsförmedlingen, Skatteverket, Bolagsverket og Transportstyrelsen. For at kunne bruge en af disse tjenester behøver du e-legitimation, fx mobilt bank-ID, som kan bruges til de fleste tjenester. Læs mere om de digitale tjenester på Skatteverkets hjemmeside

2. Arbetsförmedlingen

Arbetsförmedlingen er en national myndighed der findes i hele landet. Retningslinjerne for arbejdsformidlingens virksomhed kommer fra regeringen og riksdagen. Er du bosat i Sverige og bliver arbejdsløs, er det også her, til den offentlige arbejdsformidling, at du skal melde sig på sin første dag som arbejdsløs.

 

Selv om du ikke er aktivt arbejdssøgende, men på udkig efter nyt job, kan du besøge en lokal Arbetsförmedling.

På platsbanken - arbejdsformidlingens jobbank - kan du søge blandt tusindvis af offentlige og private stillinger. Her finder du også brugbar information om, hvordan arbejdsmarkedet ser ud indenfor forskellige brancher. Du finder også tips til, hvordan du søger job i Sverige og en brugbar a-ö-liste med beskrivelser af forskellige erhverv. 

3. Försäkringskassan

Försäkringskassans (FK) opgaver ligner til dels det ansvarsområde som Udbetaling Danmark, kommunerne og arbejdsskadestyrelsen har. Hos FK kan du blandt andet ansøge om børnepenge, boligydelse, sygedagpenge og barselsdagpenge

 

Via "Mina sidor", hvor du kan logge ind med e-legitimation, hvis du har svensk personnummer. Du kan blandt andet ansøge om forskellige bidrag, se om din ansøgning er godkendt og følge med i hvornår din udbetaling kommer. Försäkringskassan tilbyder også kundeservice på Facebook og en mobil-app, hvor du både kan anmelde pasning af sygt barn og bestille en samtale på 11 forskellige sprog.

 

Du kan også få hjælp fra Försäkringskassan på Øresunddirekts informationscenter i Malmø.

4. Skatteverket

Skatteverket er en forvaltningsmyndighed der varetager generel skat, ejendomsskat og registrering af skifteret. Myndigheden udsteder også id-kort til personer der er folkeregistrerede i Sverige. Yderligere er det Skatteverket, der modtager og undersøger de svenske årsopgørelser. Det kommer du kun til at tage stilling til, hvis du arbejder i Sverige og betaler skat der. Skatteverket har en del brugbare webtjenester som fx at melde flytning, varetagelse af fødselsattester og skattekonti. Du skal dog have en e-legitimation for at logge ind. 

5. "Mina vårdkontakter" - kontakt til læge

Web tjenesten Mina vårdkontakter er en national tjeneste som udbydes i alle landets regioner. Udbuddet i "Mina vårdkontakter" kan variere fra region til region. Tjenesten kan sammenlignes med det danske e-journal system på sundhed.dk. Via tjenesten kan du kontakte din klinik med forskellige sager. Du kan også tilføje noter om planlagte lægebesøg, vaccinationer etc. i en kalender og få påmindelser dagen før via sms eller e-mail.

 

For at benytte "Mina vårdkontakter" kan du logge ind med din e-legitimation. Du kan også lave en brugerkonto hvor du logger ind med engangskoder.

6. Region Skåne

Hvis du bosætter dig i Skåne, kommer du sikkert til at høre om Region Skåne både i privatlivet og i forskellige medier. Region Skåne, som er ansvarlig for sundhedspleje i Skåne, og er også ansvarlig for udviklingen af erhvervslivet, kommunikation, kultur og samarbejde med andre regioner.

 

Hvis du som dansker pendler eller flytter til Skåne, er det højst sandsynligt disse områder du kommer i kontakt med:

 

7. Din kommune - mest for dig der er bosat i Sverige

De svenske kommuner har, ligesom i Danmark, ansvar for børnehavefolkeskole og 
gymnasier. Derudover er kommunen ansvarlig for sociale sager, ældre, sport, fritid og kultur. Hvis du har børn og flytter til Sverige, er det med andre ord din bopælskommune du skal kontakte hvis du vil skrive dine børn på venteliste til förskola (vuggestue/børnehave) eller hvis du vil indskrive dem i folkeskolen. Som regel, er det skolen i det distrikt, hvor du bor, som skal tilbyde plads. Når det gælder børnehaveplads, kan det være, at du skal acceptere en plads lidt længere væk fra din bopæl.

 

Eksempler på to kommuners hjemmesider: Malmø og Helsingborg.
Oversigtskort over alle kommuner i Skåne