Den svenske folkeskole

Folkeskolen i Sverige er styret af Skoleverket, som udstikker retningslinjerne for undervisningsindholdet og driften af den svenske folkeskole. De svenske skoler minder om den danske folkeskole, men der er også forskelle, som du kan læse om i nedenstående.

I Sverige har man skolepligt. Dette betyder, at det er obligatorisk for alle børn at få undervisning på grundskoleniveau. Børnehaveklassen, som i Sverige kaldes ”Förskoleklassen”, er obligatorisk (fra og med august 2018) for 5-6-årige børn. Udviklingshæmmede børn eller andre børn med specialbehov kommer i stedet i en specialskole, som er henvendt denne gruppe. 

Børnehaveklassen (förskoleklassen) i Sverige

Förskoleklassen skal stimulere børnenes udvikling og forberede dem på skolens begyndelse ligesom de danske børnehaveklasser. Børn starter i förskoleklassen i efterårsterminen fra det år, de fylder seks år. Der er dog også mulighed for at ansøge om at blive indskrevet tidligere.

Den svenske folkeskole (kommunale grundskolan)

Ligesom förskoleklassen er grundskolan gratis. Der er ni klassetrin, og grundskolan varer således fra 1. til 9. klasse som i Danmark. Hvert klassetrin strækker sig over et år og opdeles i en ”hösttermin” (efterårssemester) og en ”vårtermin” (forårssemester). I modsætning til Danmark er der ikke mulighed for at gå i 10. klasse, og der findes derfor heller ikke noget, der rigtigt modsvarer de danske efterskoler. 

 

Indholdet af undervisningen styres af en overordnet læreplan, som angiver hvilke fag og emner, eleverne i den svenske folkeskole skal have kendskab til. Emnerne minder om de danske, men eleverne har derudover også mulighed for at modtage modersmålsundervisning i den svenske grundskolan.

 

Det gennemsnitlige timeantal for svenske folkeskoleelever, på tværs af alle årgange, er mindst 6890 timer (ekskl. pauser). Derimod har eleverne i Danmark mellem 1200 og 1400 timer - afhængigt af klassetrin - i løbet af et skoleår, inkl. pauser. Se mere om fordelingen af undervisningstimer i den svenske folkeskole på Skolverket.se.

Modersmålsundervisning i Sverige

I Sverige kan elever med andet modersmål end svensk tilbydes undervisning i modersproget, hvis sproget er elevens daglige kommunikationssprog i hjemmet, og eleven har grundlæggende kendskab til sproget. Dette kan betyde, at børn af en dansker, som er bosat i Sverige, kan blive undervist i dansk.  

 

Det er frivilligt om man vil modtage modersmålsundervisning, men hvis man tilmelder sig modersmålsundervisning, fungerer det på samme måde som al anden undervisning i den svenske folkeskole. Det vil sige, at barnet har mødepligt, og at der gives karakterer for elevens indsats. Modersmålsundervisningen er dog et "tillæg" til den grundlæggende undervisning, hvilket betyder, at man ikke kan skifte det ud med et andet fag i skolen.

 

Da antallet af elever, som ønsker undervisning på et andet sprog kan variere fra skole til skole, afholdes modersmålsundervisningen ikke nødvendigvis på den skole, hvor barnet får undervisning til hverdag. Desuden kan der være en jævn aldersforskel mellem eleverne på det samme undervisningshold. 

Gratis frokost i den svenske folkeskole

Skoleloven tilsiger, at der som en del af grundskolen skal gives gratis frokost til eleverne. Dette har til hensigt at give eleverne god næring og bidrage til deres daglige trivsel i skolen. Det er den kommune, som skolen tilhører, der bestemmer, hvilken mad der gives, samt hvordan den skal serveres.

Svenske prøver og karakterer

Eleverne i den svenske folkeskole får karakterer fra 6. til 9. klasse i alle de fag, som de får undervisning i. Karaktererne gives både i slutningen af höstterminen og vårdterminen, og de sidste karakterer, som gives i 9. klasse, er dem, der kan kvalificere eleven til at komme ind på gymnasiet.

 

Karakterskalaen er opdelt i seks trin, som går fra A til F, hvoraf F er karakteren for ikke-godkendt. 

Det frie skolevalg - også i Sverige

Barnets forældre har som udgangspunkt mulighed for selv at vælge, i hvilken skole i hjemstedskommunen de ønsker deres barn indskrevet. Det er også muligt at søge om skoleplads i en anden kommune, men afgørelsen er op til kommunen. I begge tilfælde kan det dog ske, at der er flere ansøgere, end der er ledige pladser, og i disse tilfælde bestemmer kommunen, hvem der har fortrinsret. Her vurderes der først og fremmest ud fra ”närhetsprincipen”, hvor de børn, som bor tættest på skolen, bliver prioriteret før børn, der bor længere væk. Du kan læse mere om, hvilke andre faktorer der gør sig gældende i denne udvælgelsesproces på Skoleverkets hjemmeside.

 

Derudover kan du kontakte din svenske kommune for at høre mere.