Kan jeg rejse til Sverige pga. coronavirus/covid-19?
Pga. coronapandemien har Sverige vedtaget en række indrejserestriktioner og grænsekontrol ved landets grænser. Rejsende fra Danmark kan i øjeblikket rejse ind i Sverige på lige fod med resten af EU. Det kræves fremvisning af negativt covid-19-test ved indrejse. Testen må højst være 48 timer gammel for almindelige rejsende, mens at grænsependlere og studerende skal fremvise en test, der er højst 7 dage gammel. Læs mere om indrejserestriktioner ved den svenske grænse |
Hvis du vælger at rejse til Sverige, bør du følge svenske myndigheders anbefalinger. På krisinformation.se har de samlet informationen fra svenske myndigheder til dig, som planlægger at holde ferie i Sverige.
Du bør opmærksom på, at Sverige med kort varsel kan indføre restriktioner for at forhindre og begrænse udbredelse af smitte med coronavirus/covid-19, så som tvungen hjemmekarantæne eller lukning af grænseovergange eller andet. Du skal stadig huske gyldig legitimation, når du rejser til og fra Sverige.
Gå til Udenrigsministeriets rejsevejledninger til Sverige
Gå til Utrikesdepartementets hjemmeside
Du bør være ekstra opmærksom grundet coronavirus/covid-19, og du bør altid følge de råd til rejsende, som er på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Hvis du rejser til Sverige, bør du også følge med i de svenske sundhedsmyndigheders anbefalinger.
Gå til folkhalsomyndigheten.se
Læs om spørgsmål og svar om coronavirus/covid-19 på folkhalsomyndigheten.se
Kan jeg rejse til egen ødegård i Sverige?
Danske og andre EU-statsborgere kan krydse de svenske grænser ved fremvisning af negativt covid-19-test.
Bemærk dog, at Udenrigsministeriet rejsevejledningen i øjeblikket er "rød", hvilket betyder at alle unødvendige rejser til udlandet frarådes. Dette indebærer også rejser til egen ødegård eller sommerhus i udlandet, heriblandt Sverige.
Læs mere om Udenrigsministeriets vejledning på coronasmitte.dk
Undersøg om din arbejdsgiver har retningslinjer
Som udgangspunkt kan din arbejdsgiver ikke bestemme, om du kan rejse til Sverige. Men din arbejdsgiver har en forpligtelse til at sørge for et sikkert arbejdsmiljø for de ansatte, og sikre at der ikke opstår risiko for at blive smittet med Covid-19 på arbejdspladsen. Derved kan din arbejdsgiver bestemme, hvordan det håndteres i forhold til dit arbejde.
Det er derfor vigtigt, at du finder ud af, hvad retningslinjerne er på din arbejdsplads. Hvis du overvejer at rejse til Sverige, er det en god idé, at tage en dialog med din arbejdsgiver om din situation.
Når der tale om ’anbefalinger’ og ikke påbud fra myndighedernes side, vil det være op til den enkelte arbejdsgiver at lave retningslinjer.
Undersøg om dine forsikringer dækker
Det er særligt vigtigt, at du undersøger, om dine forsikringer dækker, hvis du vælger at rejse til Sverige. Mange rejseforsikringer dækker ikke, hvis uheldet er ude. I Sverige kan du bruge det gule sundhedskort eller det blå EU-sygesikringskort, men bemærk at kortene kun giver dig ret til sygehjælp på samme vilkår som indbyggerne i Sverige. Dette kan betyde, at du skal betale hele eller dele af udgifterne selv - en patientafgift for behandling i det svenske offentlige sundhedssystem.
Unødigt pres på det lokale samfund i Sverige
Det svenske samfund er ligesom Danmark ramt af coronavirus/covid-19 og forskellige restriktioner, og derfor bør du nøje overveje, om din tur til Sverige kan skabe unødigt pres på det lokale samfund i Sverige i forhold eksempelvis til de lokale indkøbsmuligheder og sundhedsvæsnet i Sverige.
Grænsekontrol i Sverige
Når du rejser til Sverige, vil der være grænsekontrol ved indrejse til Sverige. Ved indrejse til Sverige skal du fremvise gyldig legitimation.
Læs om grænsekontrol i Sverige
Rejsen hjem til Danmark
Danske statsborgere vil altid kunne rejse ind i Danmark, mens øvrige personer, i øjeblikket skal have et anerkendelsesværdigt formål ved indrejse. Du bør være opmærksom på, at Danmark med kort varsel kan indføre nye restriktioner. Hold dig derfor opdateret hos Udenrigsministeriets hjemmeside - dette gælder også spørgsmål om hjemmekarantæne, hvis man har været i Sverige.
Bemærk: Fra den 7. Februar 2021 er der indført et krav om test og 10 dages isolation for alle rejsende efter indrejse i Danmark. Dette gælder også efter eventuelt ophold i ødegård/sommerhus i Sverige.
Læs mere om kravet om test og isolation ved indrejse til Danmark
På Politiets hjemmeside kan du læse mere om at rejse ud af Danmark.