Orlov - hvis du arbejder i Sverige

Seneste opdateret 03-02-2020
Når du arbejder i Sverige, er det svenske regler, som gælder ved orlov (tjänstledighet).
Print

Du skal være opmærksom på, at man i Sverige skelner mellem retten til orlov og retten til ydelse. Det er to forskellige systemer. 

 

Orlov - tjänstledig - ved barsel

Den svenske barselsorlov adskiller sig fra den danske på forskellige punkter. Den mest bemærkelsesværdige forskel er, at du i Sverige har ret til barsel med dagpenge i sammenlagt 480 dage. Der er forskellige muligheder for at holde en fleksibel orlov, hvor man fx gemmer dage til senere brug. Du kan få mere at vide om det hos Försäkringskassan. Det er også Försäkringskassan, der beregner hvad du kan få i dagpenge under din barselsorlov.

 

Uddannelsesorlov i Sverige

Hvis du som lønmodtager vil uddanne dig, har du ret til at få orlov uden løn fra dit arbejde. Uddannelsen skal dog godkendes og undervisningen skal følge en kursus- eller studieplan.

Derudover skal du have været ansat hos arbejdsgiveren de seneste seks måneder eller mindst 12 måneder indenfor de sidste to år. Arbejdsgiveren har ret til at udskyde orloven til et senere tidspunkt end det tidspunkt, du har ønsket.

 

Læs mere om ret til uddannelsesorlov på riksdagen.se

 

Andre typer orlov

Ved andre typer orlov er det ofte en aftale mellem dig og din arbejdsgiver.

 

Læs mere om ret til orlov på fackligaorganisationer.se

 

Fandt du denne information relevant?

Kan du uddybe dit svar?

Kontakt Øresunddirekt

Tak for dit svar.

Støttes af