Sverige forlænger indrejseforbud fra Danmark og gør undtagelse for børn med forældre i Sverige Læs mere

Rejserestriktioner til Sverige pga. coronavirus/covid-19

D. 15-01-2021
Den svenske regering oplyser på et pressemøde d. 21. december 2020, at personer fra Danmark eller Storbritannien ikke længere kan indrejse til Sverige fra d. 22. december 2020, kl. 00.00 - medmindre der er en valid grund.
Print

Som følge af det høje smittetryk i Sverige og Danmark, har Sverige valgt at indføre rejserestriktioner fra bl.a. Danmark til Sverige for at undgå yderligere smittetryk i Sverige. 

En muteret variant af coronavirus blev først fundet i Storbritannien, hvorefter den også er fundet i Danmark. Derfor kommer Sverige med de nye rejserestriktioner. Indtil videre gælder indrejserestriktionerne foreløbig til d. 31. januar 2021.

 

Se pressemeddelelsen på regeringen.se

Læs mere om indrejseforbud i Sverige på coronasmitte.dk

 

På regeringen.se kan du læse mere om indrejseforbud til Sverige.

 

Gå til regeringen.se

 

Sverige har endnu ikke udmeldt klart, hvilke betingelser eller dokumenter du skal kunne fremvise ved indrejse til Sverige. 

Det svenske politi ved grænsen vil foretage en vurdering, om du kan indrejse til Sverige. Det er ikke muligt at få en forhåndsgodkendelse.

På nuværende tidspunkt kan der gives tilladelse til indrejse for:

  • Svenske statsborgere, der kan fremvise pas eller andet gyldigt legitimation.
  • Personer, som bor i Sverige, der kan fremvise gyldigt legitimation og dokumentation for bopæl i Sverige. På nuværende tidspunkt er sommerhus/ødegård ikke tilstrækkeligt.
  • Personer, som arbejder i Sverige, der kan fremvise gyldigt legitimation og dokumentation for at man arbejde i Sverige.
  • Børn med forældre der bor i Sverige eller på Bornholm, samt den person som ledsager barnet.
  • Sundheds- og syge-, samt godstransport.

Skal du besøge øvrig familie i Sverige, anses det ikke som en valid grund på nuværende tidspunkt.

Hvis du skal besøge syge familiemedlemmer eller skal til begravelse i Sverige, vil politiet ved grænsen træffe den endelig vurdering. Her kan det være en god idé at anskaffe sig dokumentation for den syge eller for begravelsen.

Vi gør opmærksomme på, at indrejserestriktioner hele tiden ændrer sig, og vi er i løbende dialog med myndighederne.

 

I Sverige er det svenske politi, som kontrollerer indrejsende til Sverige.

 

Polisen.se - Indrejseforbud til Sverige

Polisen.se - Politiets arbejde ved grænsekontrollen i Sverige

 

 

Kontakt det svenske politi på telefon:

  • Hvis du bor i Sverige: 114 14
  • Hvis du bor i Danmark: +46 77 114 14 00

 

Rejsen til og fra Bornholm

Fra den 24. december er det muligt for personer, som har bopæl på Bornholm eller arbejder i sygehusvæsnet på Bornholm, at rejse til Bornholm via Sverige. Læs mere indrejserestriktionerne på polisen.se.

 

Polisen.se - Indrejseforbud til Sverige

 

Efter Sveriges indrejseforbud indsættes der flere færger mellem Rønne og Køge. Find mere information på Bornholmslinjen.

 

Gå til bornholmslinjen.dk

 

Det er også muligt at flyve fra Københavns Lufthavn og Bornholm. Se efter ledige flyafgange via DAT eller SAS.

 

Gå til dat.dk

Gå til sas.dk

 

Artiklen opdateres løbende. 

Fandt du denne information relevant?

Kan du uddybe dit svar?

Kontakt Øresunddirekt

Tak for dit svar.

Støttes af