Torsdag d. 12. december har vi åbent fra 10:00-12:00 https://www.oresunddirekt.dk/dk/saerlige-aabningstider

Forskudsopgørelsen for 2025 er klar 12. november

D. 07-11-2024
Den 12. november åbner forskudsopgørelsen, hvor du kan se og rette din opgørelse for næste år. Forskudsopgørelsen er din vej til at betale den korrekte skat løbende, så du undgår restskat eller at betale for meget. Hvis du allerede nu ved, at din indkomst ændrer sig i 2025, er det en god ide at rette det i forskudsopgørelsen, så du betaler den rette skat hele året.
Print

Hvem skal rette sin forskudsopgørelse?

Alle bør som udgangspunkt gennemgå sin forskudsopgørelse og evt. rette den. Skattestyrelsen indhenter oplysninger på forhånd, men der kan være oplysninger, som du selv skal justere – især hvis din indkomst har ændret sig, eller hvis du ved, at den vil ændre sig i løbet af 2025.

Hvis du tilhører en af nedenstående grupper, skal du med al sandsynlighed gennemgå og evt. rette din forskudsopgørelse:

  • Du har fået dit første arbejde i Danmark
  • Du har fået nyt job eller er gået op/ned i løn
  • Du har hjemmearbejdsdage og ændret kørselsmønster
  • Du har købt eller solgt bolig
  • Du har ændringer i dit boliglån
  • Du har skiftet indtægtstype, fx skiftet fra løn til dagpenge eller omvendt
  • Du har ændringer i overskud af egen virksomhed, eller virksomhed som er lukket

 

Læs mere beskatning for dig der bor i Danmark og arbejder i Sverige

Undgå restskat

Når du retter din forskudsopgørelse, kan du sikre dig, at du betaler den korrekte skat løbende. Forskudsopgørelsen er en slags budget for året, hvor du noterer din forventede totale indkomst, fradrag og skat for året. Du kan rette forskudsopgørelsen løbende, hvis din indkomst ændrer sig. Der er altså ikke nogen ”deadline” som sådan, det er dog godt at gøre så tidligt som muligt, så du betaler den rigtige skat hver måned.

Særligt for Øresundspendlere

Øresundspendlere skal som alle andre skatteskyldige i Danmark udfylde forskudsopgørelsen for at betale den rette skat løbende. En ny Øresundsaftale er under behandling, og forventes at gælde fra 1. januar 2025. Så snart vi ved, hvordan den nye Øresundsaftale skal tolkes, informerer vi på hjemmesiden.

 

Læs mere om skatteregler for dig der bor i Sverige og arbejder i Danmark

 

Læs mere om forskudsopgørelsen på Skattestyrelsens hjemmeside

Fandt du denne information relevant?

Vil du uddybe dit svar?

Kontakt Øresunddirekt

Tak for dit svar.

Støttes af