Opdateret d. 23. januar 2012
På Øresundstog, Pågatog, stads- og regionalbussar i Skåne anvendes et betalingssystem, som kaldes ”Jojo”. Det består af et kort, som kan tankes op med enten et beløb eller en tidsperiode.
Reskassa
For dig, der rejser nu og da er det såkaldte reskassa et smart alternativ til kontant betaling. Med reskassa oplader du dit Jojo-kort med en valgfrit beløb, som du siden anvender, når du rejser. Reskassa giver 20 procents rabat på dine rejser sammenlignet med kontant betaling. Med dit Jojo-kort kan du også købe billetter på den danske side af sundet. På både Hovedbanegården og på Kastrup findes Skånetrafikkens automater.
Periodekort
Periodekortet er gyldigt i 30 dage i de zoner, du har valgt. Hvis du vil, kan du også komplementere dit periodekort med en reskassa, som sættes ind på samme Jojo-kort som dit periodekort. Dit periodekort er ikke personligt og kan dermed lånes ud, når du ikke selv bruger det. Et periodekort med studenterrabat er dog personligt.
Periodekort Öresund
Rejser du mellem Sverige og Danmark, kan du vælge at købe et periodekort for Øresund. Prisen varierer beroende på, hvor mange zoner du skal rejse i.
Afgift for rejser uden billet
Hvis du træffes uden gyldig billet eller kort – og ikke er på vej fra Danmark til Sverige eller vice versa - skal du betale en kontrolafgift på 750 kroner (2012). Særlige billetter, herunder 65-billetter og ungdomsbilletter samt andre rabatbilletter eller kort, kan dog ikke købes i toget.
Studenterrabat
Hvis du læser på en videregående uddannelse i Danmark, kan du få 35 procents rabat på pendlerkortet. Du må kunne fremvise gyldigt studiebevis. Alle pendlerkort med studierabat er personlige