Krebsegilder, eller ”kräftskivor” som de hedder på svensk, hører som sådan ikke ind under helligdage. Men for mange svenskere er denne årlige tradition en begivenhed på højde med jul eller midsommer. 

Krebsesæsonen

Hele traditionen med at holde kräftskiva i august kommer af, at der tidligere var nedlagt forbud mod at fange krebs i svenske søer og vandløb frem til starten af august. Forbuddet skulle forhindre de krebseglade svenskere i at svække bestanden for meget. Siden 1994 er forbuddet hævet, og i mellemtiden er de fleste svenskere gået over til at købe frosne krebs fra for eksempel Kina og Tyrkiet. Der findes dog stadig svenskere, der går meget op i at holde krebsegilde med de lokalt fangede, og betydelig dyrere, svenske krebs. Og nogle fanger dem stadig selv, i særlige krebsebure ved nattetid.

Kun krebs

Menuen til en kräftskiva er som regel meget enkel: krebs, krebs og atter krebs. Visse tilbehør kan dog tolereres, som for eksempel knækbrød, en god svensk ost, og måske en tærte eller to. Til dette drikker man øl og snaps. Svenskere er glade for at synge ved sådanne lejligheder, og til krebsegilder kan man endda være heldig og høre særligt komponerede snapseviser, der priser krebsenes fortræffelighed.

Bordet om omgivelserne til en kräftskiva er tit pyntet med krebsemotiver på dug, servietter og lanterner, samt på de særlige hatte og hagesmækker gæsterne ofte får udleveret. Som dansker skal man derfor være forberedt på noget, der kunne minde lidt om fastelavn med skaldyrs-tema!