Juletraditionen i Sverige og Danmark minder meget om hinanden. Maden er måske den største forskel, når man sammenligner skikkene. Dog får de svenske børn ofte julegaver allerede om eftermiddagen, og man har ikke samme tradition med at synge julesalmer og gå rundt om juletræet som man har i Danmark.

Jul med Anders And

I Sverige er det efterhånden blevet en tradition at man først på eftermiddagen juleaften ser "Kalle Anka och hans vänner önskar God Jul", en særlig jule-fjernsynsudsendelse med Disneys klassiske figurer, der indeholder de samme klip hvert år. Derefter spiser man tidlig julemiddag og deler julegaverne ud.

Julemaden

Det traditionelle svenske julebord består af sild, brød og ost. Derefter kommer skinke, ”prinskorv” (cocktailpølser), ”köttbullar” (små svenske frikadeller), sylte, rødkål eller brunkål og Janssons fristelse. Man spiser også et specielt brød, som kaldes "vörtbröd". Man bager brødet med krydderiet ølurt som bruges som væske i dejen, dette gør brødet mørkt og giver det en speciel sød smag. Til julemaden hører også ludfisk, som er tørret lange eller sej, som blødes op i vand og lud. Det er en 450 år gammel tradition som stammer fra middelalderen, hvor man praktiserede julefaste og derfor ikke måtte spise kød.

Dopparedagen

Juleaften kaldes også for "Dopparedagen", fordi man efter traditionen dypper brød i det kogevand, som man har kogt juleskinken i. Efter denne tradition kaldes lillejuleaften for ”dagen före dopparedagen”, den 22. for ”dagen före dagen före dopparedagen” og så videre. Især de mindste i familien plejer at bruge denne metode for at tælle de tilsyneladende endeløse dage frem til juleaften.

Julerim

Den svenske "julklapp" kom lang tid før julemanden. Juleaften sneg man sig frem til døren til den som skulle have gaven, bankede (klappade) på døren og kastede gaven ind i huset, helst uden at blive genkendt. Derefter skyndte man sig væk i mørket. Grunden til at man skyndte sig væk var det, ofte ironiske, vers eller rim som stod på julegaven. Traditionen med vers på gaven findes stadig. Hver julegave skal have et rim, som antyder hvad der er i pakken, og tit gør kærligt grin med modtageren. På lillejuleaften har man ofte "rimstuga" – en slags julerim-workshop - i svenske hjem, ofte med hjælp af TV-programmer, hvor man hjælper med at forfatte mere eller mindre opfindsomme rim til det svenske folk.