Opdateret d. 23. januar 2012
For dig som ikke er svensk statsborger og folkeregistreret i Sverige i Sverige kan få et svensk ID-kort, ved at henvende sig hos Skatteverket.
For at ansøge
For at ansøge om et svensk ID-kort skal du
• Være folkeregistreret i Sverige
• Være fyldt 13 år
• Betale en afgift på 400 SEK (2012)
• Kunne dokumentere hvem du er, gennem et godkendt nationalt ID, eller en have en person med dig som kan bevidne at du er den du siger du er (godkendt ”intygsgivare"). Du kan læse mere om dette på Skatteverkets hjemmeside.
Ansøgning ved personligt besøg
For at ansøge om et ID-kort, skal du møde op og besøge ét af de kontorer hos Skatteverket som kan udfærdige et ID-kort, det ikke alle Skatteverkets kontorer der kan det. Se linket nederst på siden med en oversigt over hvor du kan få ID-kort. Når du møder op, skal medbringe kvittering på at afgiften er betalt, godkendt ID eller én som kan bevidne at du er den du er. Hvis du er under 18, skal du også have din forældre eller værge med. Du bliver fotograferet hos Skatteverket.
Det tager ca- 14 dage inden kortet er færdigt, du vil modtage et brev fra Skatteverket og ID- kortet kan afhentes på det kontor du søgte hos fem dage efter du har modtaget brevet. Du skal medbringe brevet og kortet kan kun afhentes af dig personligt, da du skal bekræfte modtagelsen når du får det.