Opdateret d. 31. januar 2012
Hvis du dagligt pendler fra din bopæl i Danmark til et arbejde i Sverige, er du begrænset skattepligtig, og kan blive beskattet med en særlig indkomstskat, kaldet SINK skat. Den er på 25 % - til gengæld kan man ikke få noget fradrag
Søg om SINK
Personer der arbejder i Sverige, men er bosat i udlandet kan blive SINK beskattet. SINK skat er en statslig bruttoskat på arbejdsindkomst, hvilket betyder, at man samtidig kan have andre indtægter, som fx renteindtægter, der stadig skal beskattes i Danmark. SINK skatten er på 25 %, men giver ingen fradrags muligheder. Hvis du ønsker at blive SINK beskattet, skal du aflevere en ansøgning til Skatteverket. Ansøgningen skal fornyes hvert år.
Fuld skattepligt
Hvis du arbejder i Sverige og kun bor i Danmark i weekenderne, er du fuldt skattepligtig i Sverige, hvis det er ikke midlertidigt arbejde, som varer maximum seks måneder. Det vil sige, du skal betale skat efter de skattesatser, der gælder for dem, der normalt bor i Sverige.
Dagpendlere fra Danmark
Man kan, som bosiddende i Danmark, og daglig pendler til et arbejde i Sverige, vælge om man vil betale SINK eller almindelig indkomstskat. Hvis man vælger at betale indkomstskat, skal man dog være opmærksom på, at man som bosiddende i Danmark på grund af de danske regler ikke kan få fradrag for renter. Kontakt Skat hvis du har spørgsmål om dette.
For øvrige spørgsmål om SINK eller indkomstskat i Sverige, kontakt Skatteverket.