Din genvej til god information

Udbetaling af pension

Opdateret d. 3. november 2010

Hvis du har optjent pension på den anden side af sundet, er der nogle ting du skal være opmærksom på, når du skal have udbetalt din pension. Fra og med den 4. april 2008 bliver pensionen beskattet i begge lande – dog sker der modregning.

Udbetaling af din svenske pension

I den periode du arbejder i Sverige (minimum et år) optjener du ret til svenske pension. Når tiden nærmer sig for, at du skal på pension skal du kontakte Pensionsstyrelsen i Danmark og gøre dem opmærksom på, at du har optjent pension i Sverige. De indhenter så de nødvendige oplysninger fra Sverige. Den svenske pension bliver beskattet i Sverige.

Udbetaling af din danske pension

Hvis du bor i Sverige (og også har arbejdet der på et eller andet tidspunkt), når du skal have din danske folkepension udbetalt, skal du kontakte Pensionsmyndigheten i Sverige. De ordner så din pension i samarbejde med Pensionsstyrelsen i Danmark. Det er en god ide at tage kontakt med dem i god tid inden, du går på pension. Du skal også huske at gøre ATP og din danske pensionskasse opmærksom på, at du går på pension og er bosat i Sverige. Hvis du udelukkende har arbejdet i Danmark så skal du henvende dig til Pensionsstyrelsen for udbetaling af din pension.

Du skal være opmærksom på følgende:

• Du skal betale skat af din danske pension i Danmark - det gælder folkepension, ATP og arbejdsmarkedspension. Du skal også betale skat i Sverige, dog sker der modregning af den danske skat.  
• Du kan ikke overføre en dansk arbejdsmarkedspension til en udenlandsk pensionsopsparing.
• Hvis du vil have hele sin danske arbejdsmarkedspension udbetalt på én gang, mens du bor i Sverige, skal du betale 60 procent i skat af beløbet.

Ordbog

Dansk-Svensk
pensionsforsikringer = pensionsförsäkringar