Din genvej til god information
Arbejde
A-kasse, søge arbejde, kontraktforhold, løn...
Økonomi
Skat, Pension, Bank, Bidrag...
Familie
Børn, Skole, Bryllup, Læge, Sygesikring...
Bolig
Boligtyper, Leje, Køb og salg…
Trafik
Bil, Bus, Færge, Fly, Kørekort, Tog, Told...
Fritid
Kultur, Friluftsliv, Foreninger, Shopping...
Samfund
Folkeregistrering, statsborgerskab…
skattefilm2011

Nu er årets informationsfilm om årsopgørelsen for pendlere færdige!

Opdateret d. 21. marts 2011

Ligesom tidligere år har Øresunddirekt, i samarbejde med SkatØresund og det svenske Skatteverket, produceret en række korte instruktionsfilm om hvordan man som dansk-svensk grænsependler udfylder sin danske selvangivelse – dvs. årsopgørelse.

Se filmene her.

Mange grænsependlere føler en vis uro på denne tid af året, når årsopgørelsen skal udfyldes, og da især i år, hvor mange pendlere kan se et større beløb som restskat i årsopgørelsen. Der er dog ingen grund til panik. Den store restskat skyldes sandsynligvis, at Skat i år ikke har taget eventuelle befordringsfradrag med i årsopgørelse. Disse beløb står i stedet som restskat. Men når du som pendler har været inde i din elektroniske skattemappe på www.skat.dk/tastselv og tastet dit befordringsfradrag ind, vil det ikke længere stå som restskat, og regnskabet vil formentlig se en del mere overkommeligt ud.

Populære film

De tidligere år er filmene blevet set over 6.000 gange af informationshungrende pendlere, så det er naturligt for Øresunddirekt at fortsætte det succérige samarbejde med SkatØresund og Skatteverket. I år er filmene desuden blevet produceret om helt fra grunden igen, da der er kommet en del ændringer sammenlignet med sidste år. Alle filmene ligger, udover på Øresunddirekts Youtubekanal, også på Skats Youtubekanal og på Skats egen web-tvkanal, http://webtv.skat.dk.

Skridt for skridt

Først skal du vælge, hvilken af filmene der er relevant for dig. Der findes to versioner, en for dig der er begrænset skattepligtig og en for dig der bliver beskattet efter grænsegængerreglen, og begge film findes i en dansk og en svensk sprogversion.

Fælles for alle filmene er, at de stille og roligt gennemgår, skridt for skridt, hvordan du udfylder de forskellige rubrikker i årsopgørelsen. Øresunddirekt ønsker dig god arbejdslyst!

Se filmene her.

 

Flere nyheder
Hvis du ikke nåede at få afleveret oplysningerne til SKAT eller hvis du glemte nogle oplysninger, kan du fra og med den 14. maj igen få adgang til SKATS digitale TastSelv modul.

Hvis du er begrænset skattepligtig i Sverige og har betalt ind til den danske efterløn, er der gode nyheder. Skatteverket har nu tilkendegivet at tilbagebetalingen ikke skal beskattes i Sverige.

Igen i år afholder SkatØresund og Skatteverket sammen med Øresunddirekt en række informationsmøder, hvor du kan blive klædt bedre på til at udfylde årsopgørelsen.

Det er en god idé at bestille en TastSelv-kode til SKAT, hvis du ikke kan huske eller finde den nuværende. Koden skal anvendes, når du skal ændre din årsopgørelse på tastselv.skat.dk.

Øresunddirekt ønsker alle i Øresundsregionen en god jul og et godt nytår. Husk at Informationscentret Øresunddirekt i Malmö holder åbent omkring jul og nytår - se de særlige åbningstider her.

Scan QR-coden med din smartphone og få en julehilsen fra Øresunddirekt i København og Malmö samt SkatØresund og Nordisk eTax.

Informationscentret Øresunddirekt på Stortorget 3 i Malmö holder lukket onsdag den 26. oktober på grund af European Job Days. Dagen efter, torsdag den 27. oktober, lukker Informationscentret klokken 14 og resten af dagen på grund af personalemøde.

Øresunddirekts nye tegnefilm forklarer de vigtigste pointer omkring pension, social sikring samt børne- og ungeydelse. Dermed får svenske pendlere lidt lettere ved at forstå den nye EU-forordning 884/04.