Din genvej til god information
Arbejde
A-kasse, søge arbejde, kontraktforhold, løn...
Økonomi
Skat, Pension, Bank, Bidrag...
Familie
Børn, Skole, Bryllup, Læge, Sygesikring...
Bolig
Boligtyper, Leje, Køb og salg…
Trafik
Bil, Bus, Færge, Fly, Kørekort, Tog, Told...
Fritid
Kultur, Friluftsliv, Foreninger, Shopping...
Samfund
Folkeregistrering, statsborgerskab…
1. maj er fremover fristen for at aflevere oplysninger til SKAT

Ny frist for aflevering af selvangivelsen

Opdateret d. 26. april 2011

For de fleste er det fremover den 1. maj, som er skæringsdatoen for aflevering af oplysninger til SKAT. Tidspunktet er rykket to måneder frem som led i SKATs arbejde med at digitalisere systemerne.

Pendlere, der er bosat i Sverige og arbejder i Danmark, har været vant til, at den danske selvangivelse skulle afleveres senest den 1. juli. Fra og med 2011 er den dato lavet om til den 1. maj. Ændringen skyldes, at pendlerne nu i højere grad er indsluset i det samme system som personer, der bor og arbejder i Danmark. For dem har fristen i mange år været den 1. maj.

- SKAT arbejder meget med at digitalisere systemerne. Dem, der bor i Danmark, har i flere år ikke skulle indsende en selvangivelse, men har i stedet afleveret den elektronisk via skat.dk. Nu er dette system også indført for begrænset skattepligtige, og det er derfor, at fristen for de fleste fremover er den 1. maj, fortæller Ernst Larsen, chef på SkatØresund.

På grundlag af de oplysninger, der er modtaget fra for eksempel arbejdsgivere og banker, har SKAT dannet en elektronisk årsopgørelse, som fra den 7. marts kan ses i den personlige skattemappe på skat.dk. For at få adgang til Skattemappen skal man bruge en TastSelv-kode. Har man ikke allerede en kode fra tidligere år, kan en ny bestilles på tastselv.skat.dk. I Skattemappen kan der tillige foretages ændringer til årsopgørelsen.

Undtagelser fra den nye frist

Undtaget fra den nye deadline er selvstændigt erhvervsdrivende samt personer, som betaler skat i Sverige - for eksempel flyvende personel eller såkaldt ”gamle grænsegængere”. For dem er fristen fortsat den 1. juli. Disse grupper vil også fortsat få tilsendt en selvangivelse.

Det ændrede tidspunkt for aflevering af oplysninger til SKAT er led i en række ændringer, der er forbundet med håndteringen af den danske selvangivelse 2010. Øresunddirekt vil løbende informere om disse ændringer. I stil med tidligere år vil Øresunddirekt - sammen med SKAT og Skatteverket - også afholde en række informationsmøder om udfyldelse af selvangivelsen. Mere information om dette følger i nyhedsbrevet samt på oresunddirekt.com.

Flere nyheder
Hvis du ikke nåede at få afleveret oplysningerne til SKAT eller hvis du glemte nogle oplysninger, kan du fra og med den 14. maj igen få adgang til SKATS digitale TastSelv modul.

Hvis du er begrænset skattepligtig i Sverige og har betalt ind til den danske efterløn, er der gode nyheder. Skatteverket har nu tilkendegivet at tilbagebetalingen ikke skal beskattes i Sverige.

Igen i år afholder SkatØresund og Skatteverket sammen med Øresunddirekt en række informationsmøder, hvor du kan blive klædt bedre på til at udfylde årsopgørelsen.

Det er en god idé at bestille en TastSelv-kode til SKAT, hvis du ikke kan huske eller finde den nuværende. Koden skal anvendes, når du skal ændre din årsopgørelse på tastselv.skat.dk.

Øresunddirekt ønsker alle i Øresundsregionen en god jul og et godt nytår. Husk at Informationscentret Øresunddirekt i Malmö holder åbent omkring jul og nytår - se de særlige åbningstider her.

Scan QR-coden med din smartphone og få en julehilsen fra Øresunddirekt i København og Malmö samt SkatØresund og Nordisk eTax.

Informationscentret Øresunddirekt på Stortorget 3 i Malmö holder lukket onsdag den 26. oktober på grund af European Job Days. Dagen efter, torsdag den 27. oktober, lukker Informationscentret klokken 14 og resten af dagen på grund af personalemøde.

Øresunddirekts nye tegnefilm forklarer de vigtigste pointer omkring pension, social sikring samt børne- og ungeydelse. Dermed får svenske pendlere lidt lettere ved at forstå den nye EU-forordning 884/04.