Din genvej til god information
Arbejde
A-kasse, søge arbejde, kontraktforhold, løn...
Økonomi
Skat, Pension, Bank, Bidrag...
Familie
Børn, Skole, Bryllup, Læge, Sygesikring...
Bolig
Boligtyper, Leje, Køb og salg…
Trafik
Bil, Bus, Færge, Fly, Kørekort, Tog, Told...
Fritid
Kultur, Friluftsliv, Foreninger, Shopping...
Samfund
Folkeregistrering, statsborgerskab…
Uddeling af muleposer på Svågertorp

Muleposer til pendlerne

Opdateret d. 1. juli 2010

Sammen med SkatØresund og Skatteverket uddelte Øresunddirekt i denne uge 1000 muleposer i Malmö og Helsingborg. Muleposerne, der blev delt ud i den travle morgentrafik, indeholdt blandt andet information om den danske og svenske selvangivelse.

SkatØresund får rigtig mange spørgsmål fra Øresundspendlere om, hvordan de skal beregne og indberette deres befordringsfradrag. Derfor blev pendlerne tirsdag den 29. juni 2010 mødt af morgenfriske skattemedarbejdere, somt uddelte muleposer med informationsmateriale.

- Vi håber naturligvis, at vi med det her initiativ, kunne hjælpe vores pendlere, så de får indberettet korrekt. Det er ærgerligt at snyde sig selv eller at få en skatteforhøjelse senere, fordi man ikke har forstået reglerne, siger Ernst C. Larsen, chef for SkatØresund. Udover befordringsfradraget er det også vigtigt, at pendlerne på deres svenske selvangivelse oplyser de sociale ydelser, de får udbetalt i Danmark.

- Man skal huske at indberette ting som barselsdagpenge og sygedagpenge. Eftersom Danmark også beskatter ydelsen skal man anføre den danske skat i sin svenske selvangivelse. På den måde undgår man at blive beskattet to gange af den samme ydelse og i de allerfleste tilfælde skal der ikke betales yderligere skat til Sverige, siger Anne Wirén Larsson, ansvarlig for Öresundsspørgsmål ved det svenske Skatteverket.

Se flere billeder fra Operation Mulepose på vores Facebook-side

Flere nyheder
Hvis du ikke nåede at få afleveret oplysningerne til SKAT eller hvis du glemte nogle oplysninger, kan du fra og med den 14. maj igen få adgang til SKATS digitale TastSelv modul.

Hvis du er begrænset skattepligtig i Sverige og har betalt ind til den danske efterløn, er der gode nyheder. Skatteverket har nu tilkendegivet at tilbagebetalingen ikke skal beskattes i Sverige.

Igen i år afholder SkatØresund og Skatteverket sammen med Øresunddirekt en række informationsmøder, hvor du kan blive klædt bedre på til at udfylde årsopgørelsen.

Det er en god idé at bestille en TastSelv-kode til SKAT, hvis du ikke kan huske eller finde den nuværende. Koden skal anvendes, når du skal ændre din årsopgørelse på tastselv.skat.dk.

Øresunddirekt ønsker alle i Øresundsregionen en god jul og et godt nytår. Husk at Informationscentret Øresunddirekt i Malmö holder åbent omkring jul og nytår - se de særlige åbningstider her.

Scan QR-coden med din smartphone og få en julehilsen fra Øresunddirekt i København og Malmö samt SkatØresund og Nordisk eTax.

Informationscentret Øresunddirekt på Stortorget 3 i Malmö holder lukket onsdag den 26. oktober på grund af European Job Days. Dagen efter, torsdag den 27. oktober, lukker Informationscentret klokken 14 og resten af dagen på grund af personalemøde.

Øresunddirekts nye tegnefilm forklarer de vigtigste pointer omkring pension, social sikring samt børne- og ungeydelse. Dermed får svenske pendlere lidt lettere ved at forstå den nye EU-forordning 884/04.